Mattias Klum: Jordens sidste uberørte steder

Tag med på en rejse rundt om jorden med fotografen Mattias Klum.

"Omtanke begynder ved at kunne se, og mit job som fotograf gør det nemmere at se. Det vi sætter pris på og bliver fascineret af, ønsker vi også at bevare" - Mattias Klum

Kom med på en imponerende tur rundt i verden, som byder på unikke billeder af nogle af verdens mest naturlige vidundere såsom Indiens asiatiske løver, det afrikanske dyreliv, Islands gletsjere, regnskovene i Sydøstasien og Galápagosøerne. Din guide? Én af de mest indflydelsesrige naturfotografer i vor tid og en af National Geographic Lives mest anerkendte talere.

Klums arbejde med at dokumentere planetens biologiske mangfoldighed har blandt andet givet ham en medalje fra den svenske konge, Carl XVI Gustaf. Hans dynamiske historiefortællinger og prisbelønnede fotografier og dokumentarfilm har et klart budskab: at reducere vores fodaftryk på jorden og at få os til at tænke over, hvad det er, vi efterlader til næste generation.

Gennem Mattias’ kameralinse får du en opdateret rapport om vores planets tilstand. Du vil blive forbløffet over den skønhed, som han har fanget i fotos og High-Definition video fra hans seneste ekspeditioner til nogle af jordens sidste uberørte steder.

Ved hjælp af sin velkendte humor, lidenskab og optimisme tager Mattias sit publikum med på en følelsesmæssig rejse, hvor kloge iagttagelser kombineres med praktiske løsninger for bæredygtighed.

Mattias Klum fortæller

Filmen er med engelsk tale.

Måske er du interesseret i ...

Læs også