sunset

Månedens fototip – november 2010

Her samler vi National Geographics månedlige fototips. Læs blandt andet om billedkomposition og hvordan man bedst bruger lysets effekt. Vi bringer et nyt fototip hver måned.

28. september 2010

Det kribler i pegefingeren, og kameraet skriger på opmærksomhed, når solen synker i havet som en overmoden blodappelsin, eller storbyen pludselig lyser op i vintermørket.

At tage billeder om aftenen og natten er dog ikke nogen nem disciplin, men med en håndfuld gode tips og råd kan du ret hurtigt få en række gode resultater. Til solnedgangsbilleder skal lukkertiden typisk være ret hurtig. Specielt, hvis man også vil have en silhuet i forgrunden. Her er det typisk bedst at bruge et automatisk program, f.eks. blændeprioritet, som stilles på blænde F8.0 eller F11, og så benytte eksponeringskompensation, som skal stå omkring -2.0.

Et teleobjektiv er også godt at have med. Og brug dis og skyer aktivt – det gør solnedgangen endnu flottere. Ved billeder af storbyen lige efter solnedgang vil et fuld- eller halvautomatisk program typisk kunne klare opgaven, men et stativ vil ofte være nødvendigt. Vent gerne til det nærmest magiske tidspunkt, hvor det bliver mørkere og lyset skifter, mens lyset i bygningerne træder mere frem.

Og så lige et godt tip til sidst: Hvis det er solnedgang og det lige har regnet, så prøv at tage billeder, hvor gade- eller billygter, solens sidste lys eller andet reflekteres i regnpytterne på asfalten. Det kan give superflotte billeder.

Måske er du interesseret i ...

Læs også