En snegl søger mod lyset på billedet, der vandt i kategorien "Andre dyr" i konkurrencen European Wildlife Photographer of the Year 2010. Foto: Gönye Csaba.

Galleri: Årets naturfotos 2010

Her kan du se de flotte vinderbilleder fra fotokonkurrencen European Wildlife Photographer of the Year 2010

17. november 2010

Her kan du se de flotte vinderbilleder fra fotokonkurrencen European Wildlife Photographer of the Year 2010

En odder spiser, hvad der ligner en frø i Estland i 2009. Billedet fik hædrende omtale i kategorien "Pattedyr" i fotokonkurrencen European Wildlife Photographer of the Year 2010. Foto: Sven Zacek.

Benene og svømmefødderne på en knopsvane ses over en stime skaller i Rhinen i Schweiz i 2010. Billedet blev valgt som det bedste fuglebillede i konkurrencen European Wildlife Photographer of the Year 2010. Foto: Michel Roggo.

Som et lysende genfærd flyver en ugle gennem et snedækket landskab i i Quebec i Canada. Fotoet, der har titlen "Sneugle", fik hædrende omtale og vandt desuden publikumsprisen ved European Wildlife Photographer of the Year 2010. Foto: David Allemand og Christophe Sidamon-Pesson.

En ung "olive ridley-skildpadde" kæmper sig gennem havets dønninger på vej mod dybere vand i Costa Rica. Skildpadderne tager ikke føde til sig det første par dage efter udklækningen, men lever af den overskydende blomme i deres æggesæk. Fotoet er taget af Solvin Zankl, en tysk naturfotograf, der vandt Fritz Pölking Award 2010. Foto: Solvin Zankl.

En søstjerne stemmer sig imod tidevandet på dette foto, der har titlen "Kometen". Billedet tog en andenplads i kategorien "Andre dyr" i konkurrencen European Wildlife Photographer of the Year 2010. Foto: Asier Castro de la Fuente.

En isfugl breder vingerne ud som bremse, mens den dykker efter fisk i vandet. Fotoet fik hædrende omtale i kategorien "Undervandsverdenen" i konkurrencen European Wildlife Photographer of the Year 2010. Foto: Manfred Delpho.

En dugdråbe klæber til en plantestængel på et foto taget af Michal Budzynski, en polsk fotograf, der vandt Fritz Pölking Junior Award 2010. Michal Budzynski siger, at han gerne gennemgår hårde strabadser - såsom udmattende vandreture i kulden - for at indfange det "enestående, magiske øjeblik". Foto: Michal Budzynski.

En ung flagspætte fløj ind i en vinduesrude og efterlod dette spøgelsesagtige, røntgenlignende aftryk af sin fjerdragt. Fotoet fik en andenplads i kategorien "Mennesket og naturen" i fotokonkurrencen European Wildlife Photographer of the Year 2010. Foto: Josef Vorholt

En gepard standser et sekund for at se på fotografen, inden den flygter videre fra en steppebrand i Tanzania i oktober 2007. Dette sort-hvid billede blev kåret som "Samlet vinder" i European Wildlife Photographer of the Year 2010. Foto: Britta Jaschinski

Måske er du interesseret i ...

Læs også