Langt ude på landet i Afrika hopper fodboldene i uventede retninger. Foto: Jessica Hilltout.

Inden skoledagen begynder i Gondola i Mozambique, demonstrerer 13-årige Isaac sin boldfremstillingsteknik. Ved hjælp af garn, slidt stof og et oppustet kondom kan han lave en fodbold på ca. 30 minutter.

Spillere i Ouagadougou i Burkina Faso sender bolden i dette trekvart meter høje minimål. "Man behøver ikke at være rig eller have en velplejet grønsvær for at spille fodbold," siger historiker Peter Alegi. "Man skal bare bruge et fladt areal og en improviseret bold."

I Chicome i Mozambique er Orlandos fodbold lavet af plasticposer omvundet med barktrevler fra et træ.

Poser bundet med reb bliver til en bold i Bibiani i Ghana.

Et plastic-guldtrofæ står til skue i et hjem i Lomé, Togo.

Carlos Ribeiro står med en bold, han har lavet af affald, i Inharrime, Mozambique, hvor drenge lærer at lave bolde i 5-års-alderen.

Thandile deler sin tid mellem lektierne og den sydafrikanske fodboldklub Cape Town Stars.

Mensah Dosseh har købt sine fodboldstøvler på et marked i Abidjan, Elfenbenskysten, og udsmykket dem med navnet på sit yndlingshold: Barcelona.

I Kumasi i Ghana holder Michael Sarkodie en af byens mange fabriksfremstillede bolde på Anokye Stars' bane. Sani Pollux grundlagde fodboldklubben i 1956. "Fodbold holder dem væk fra kriminalitet," siger han om de 150 drenge, han træner.