Fodbold spreder lykke i Afrika

Overalt i Afrika bliver plasticposer, gammelt tøj og flænsede dæk forvandlet til magiske kugler: fodbolde.

14. februar 2013 af Jeremy Berlin

Fodboldbanerne er tørre, tilgroede, frodige eller sandede – ethvert nogenlunde fladt areal kan bruges. Målstolperne er måske lavet af sanket mahognitræ eller drivtømmer. Nogle spiller i bare tæer, andre i lasede gummisko, støvler eller gummisandaler. Alligevel jagter og sparker børnene sorgløst og mesterligt til de skæve, håndlavede bolde, mens de konkurrerer om at vinde – og bare spiller for den simple glæde ved det.

Har fodbold nogen sinde været smukkere? Det synes Jessica Hilltout ikke. Da VM for første gang blev afholdt i Afrika i 2010, drog fotografen dertil fra Belgien for at se, hvordan fodbold tog sig ud langt fra de strålende projektører og store stadioner i byerne. Det, hun oplevede på sin syv måneder lange rejse gennem 10 lande og over 20.000 km, var et græsrodsspil, hvor lidenskaben overtrumfede fattigdommen, hvor gør det selv-etikken blomstrede, og hvor en enkelt bold kunne "vække lykke i en hel landsby".

På sin vej fra Sydafrika til Elfenbenskysten besøgte hun mere end 30 fodboldelskende steder, hvor alt forhåndenværende materiale blev spundet til en bold: klude eller sokker, dæk eller bark, plasticposer eller oppustede kondomer. Hver bold kunne holde nogle dage eller måneder på baner af grus eller hård jord. Overalt, hvor hun kom frem, byttede hun de færdigkøbte bolde, hun havde med sig i bilen, for disse "opfindsomme små perler", der hovedsageligt var fremstillet af børn.

Fodbold har en lang historie i Afrika, siger forfatter og historieprofessor Peter Alegi fra Michigan State University.

I 1862, ét år før de internationale spilleregler blev fastlagt i London, spillede man kampe i Cape Town og Port Elizabeth. Spillet forgrenede sig over hele kontinentet, bragt med af den europæiske kolonialismes soldater, handlende, jernbaner og missionærskoler. De lokale tog det hurtigt til sig og gav det deres eget regionale præg. Siden har det blomstret her.

"Hvis der er kommet noget godt ud af det barske og ulige møde mellem vestlig og afrikansk kultur, bør listen omfatte fodboldspillets ankomst," skriver fodboldhistoriker David Goldblatt.

Globalt set har afrikanere ændret spillets gang. I takt med at landene er blevet selvstændige og urbaniserede, er de blevet medlem af fodboldforbundenes verdensorganisation FIFA og har gjort sig bemærket ved VM. I dag er der tusindvis af afrikanske "foldboldakademier" – nogle med FIFA-licens, andre uden – der rekrutterer drenge fra storbyer eller fjerne afkroge, hvor spilleforholdene udvikler sejhed, vovemod, boldkontrol og improvisation. Nogle få udvalgte kommer til at spille i Europa eller på landsholdet. Langt de fleste når aldrig at blive professionelle.

Men det er heller ikke meningen med det spil, der spilles i baglandet, siger Abubakari Abdul-Ganiyu, som er lærer og fører tilsyn med ungdomsklubber i Tamale i Ghana. "Det er en lidenskab for alle her," siger han. "Det forener os. Når der er kamp, glemmer vi alle vores uenigheder. De fleste klubber tillader kun, at drengene spiller, hvis de går i skole. Vi gør vores bedste for at forme de unge mennesker og gøre dem ansvarlige i samfundet. Så for os er fodbold også et redskab for håbet."

Det er Jessica Hilltout enig i. "Fodbold er verdens mest demokratiske sport," siger hun. "Alle kan deltage. De mennesker, jeg mødte, udretter så meget med så lidt. Det er let at se på en laset bold og føle modløshed. Mit mål er at få folk til at se på bolden og blive opløftet."

Måske er du interesseret i ...

Læs også