Saudi-Arabiens kvinder bryder tabuerne

De er andenrangsborgere i deres eget land – men tro ikke, de er handlingslammede. Kom med National Geographic ind i de saudiske kvinders lukkede verden, og læs om, hvordan de trods begrænsede muligheder udfordrer det mandsdominerede samfund.

18. februar 2016

Kvinderne i Saudi-Arabien er underlagt en lang række forbud. De må ikke køre bil, og de skal alle have en mandlig værge, som skal give formel tilladelse, før de kan få et pas, gennemføre visse juridiske anliggender eller rejse til udlandet.

Kimen til dette samfund blev lagt i 1980’erne, da konservative islamistiske bølger rullede ind over Mellemøsten.

De saudiske myndigheder indførte et landsdækkende religiøst politi, som pålagde alle saudiere strenge regler fra de mest konservative kulturer. Ideen bag er, at et samfunds dyd kan opretholdes og moralsk fordærv forebygges ved at holde mænd og kvinder adskilt.

Det giver sig i dag udtryk alle vegne: Hotel-swimmingpools er forbeholdt mænd for at undgå, at mænd skulle få et glimt af kvindekroppen i vandet. De fleste saudiske tøjforretninger har ikke noget prøverum, for kvinder vil ikke tage deres tøj af, hvis der er mandlige ekspedienter uden for døren. Saudi-Arabien har kun én biograf, fordi vestlige film kan være moralsk problematiske, og fordi mørke biografsale gør det lettere for mænd og kvinder at blande sig med hinanden.

Store fremskridt

Kvinderne har betalt en høj pris for dette samfundssyn. Men det har ikke bragt dem i knæ, og også i Saudi-Arabien sker der store forandringer i retning af større ligestilling.

Saudiske kvinder har i dag gode muligheder for at uddanne sig, blandt andet på grund af reformer iværksat af afdøde kong Abdullah. Og kvinderne er ikke sene til at udnytte deres nye muligheder. Faktisk er der flere kvindelige studerende på de saudiske unversiteter end mandlige, og i 2014 var flere end 35.000 saudiske kvinder indskrevet på udenlandske universiteter.

Når de vender tilbage, kan de fleste ikke vente med at puste til forandringens vinde.

Få gratis adgang til hele artiklen

Læs hele artiklen fra National Geographic nr. 2/2016 om livet som kvinde i Saudi-Arabien, og find ud af, hvad de selv mener om, at de ikke må køre bil, her:

Måske er du interesseret i ...

Læs også