Shamaner bliver mere udbredt

De er shamaner, de er påkaldt af ånder til at hele krop, sind og sjæl, og der bliver flere og flere af dem. Læs om Nergui fra Mongoliet, der slubrer vodka, og Oleg Dorsjijev fra Sibirien, som har skabt en forening for shamaner.

Nergui står midt i rummet og svajer fra side til side, mens han messer: "Store himmel, stig herned." Han har lukkede øjne, og i hånden holder han et bundt strimler af stof i mange farver. Stemmen er ru, og melodien gentages som i en gammel folkevise: "Åh, store blå himmel, som er mit tæppe, kom til mig."

Nergui er böö – det mongolske navn for en mandlig shaman. Han ser sig selv som bindeled mellem den synlige verden og åndernes og gudernes skjulte verden. Mystikere som ham er ved at puste nyt liv i de gamle skikke overalt i Mongoliet, Centralasien og Sibirien, hvor de har et lydhørt publikum til deres okkulte ritualer.

Efter meditation og messen falder Nergui i trance, og det er nu, ånden fra det usynlige rige frit kan indtage hans krop. "Åh, min ånd, jeg ville ride på ti mongolske køer for at møde dig. Lad den gyldne gøg vise mig vej til ånden."

Vi er otte deltagere og sidder rundtom på skamler og jernsenge, som er skubbet ind til væggene i Nerguis etværelses træhytte. Det er midt i november, og temperaturen udenfor ligger på -12 °C. Klokken er lidt over 12 midt på dagen, “hestetimen”, ifølge det kinesiske dyrekreds-ur. For Nergui er dette tidspunkt på dagen perfekt til at drage på ånderejse i. “Ulvens himmel, hjælp mig. En mand i nød med fred i hjertet er kommet. Store himmel, kom herned.”

Nergui er en spinkel, beskeden mand med et tungsindigt ansigt. Han er ubarberet og klædt i en mørkebrun deel – en traditionel mongolsk dragt – med gult bælte og om halsen et blåt silketørklæde. Under dragten har han et par falmede blå fløjlsbukser og på fødderne et par specialsyede shamanstøvler af rensdyrskind.

Han er darhad, dvs. han hører til et af de oprindelige folkeslag i det nordlige Mongoliet tæt ved grænsen til Rusland. Darhadfolket tæller ca. 20.000 og har i stor udstrækning bevaret deres traditionelle nomadeliv.

Nerguis hovederhverv er hans dyr. Darhadfolket praktiserer også stadig shamanisme i en af dens reneste former og som en integreret del af deres liv. Området ligger temmelig isoleret, og det er med til at forklare, hvorfor så lidt har forandret sig her. For at komme hertil skal man først ud på en turbulent flyvetur fra Mongoliets hovedstad, Ulan Bator, derefter sidde 13 timer i en udrangeret minibus fra sovjettiden og skrumple hen over tilfrosne floder, isbelagte bjergpas og sneklædt tundra.

Måske er du interesseret i ...

Læs også