Hvor stammer shamanisme fra?

Ordet "Shaman" har sin oprindelse blandt det sibiriske folk evenkerne (også kaldet tunguserne), men der findes shamaner i næsten alle afkroge af verden – og nu også i shamancentre i mange vestlige storbyer. Shamaner mener, at verden omkring os er gennemsyret af usynlige ånder, der påvirker os og styrer vores skæbne. Shamaner, der på skift fungerer som læger, præster, mystikere, psykologer, landsbyens ældre, orakler og digtere, er udpeget til at forhandle med denne skjulte virkelighed og indtager derfor en fremtrædende plads i deres samfund.

6. december 2012

Ordet "Shaman" har sin oprindelse blandt det sibiriske folk evenkerne (også kaldet tunguserne), men der findes shamaner i næsten alle afkroge af verden – og nu også i shamancentre i mange vestlige storbyer. Shamaner mener, at verden omkring os er gennemsyret af usynlige ånder, der påvirker os og styrer vores skæbne. Shamaner, der på skift fungerer som læger, præster, mystikere, psykologer, landsbyens ældre, orakler og digtere, er udpeget til at forhandle med denne skjulte virkelighed og indtager derfor en fremtrædende plads i deres samfund.

Der findes ikke nogen præcis definition af shamanisme. "Det ville være bedre at tale om 'shamanismer' i flertal," siger Marjorie Mandelstam Balzer, som er antropolog ved Georgetown University i Washington, D.C. Tro, skikke og ritualer varierer fra person til person, fortæller hun, for vejen til at blive shaman er først og fremmest meget individuel. Men der er også visse fællestræk: Den ekstatiske trance, eller ånderejse, som den undertiden kaldes, er et gennemgående fænomen.

Derimod kan den måde, shamanerne bruger deres hjælpemidler og åndelige indsigt på, variere en del; det samme gælder selve formålet med ritualet. Mange shamaner arbejder alene, mens andre slutter sig sammen i store organisationer i byerne, der fungerer som fagforeninger; Golomt-centeret for shamanistiske studier i Ulan Bator hævder at have omkring 10.000 medlemmer.

De fleste shamaner i centralasiatiske lande som Kirgisistan og Kasakhstan, hvor islam er dominerende, betragter sig selv som rettroende muslimer, og deres ritualer er tilsat nogle af sufismens mystiske traditioner. De er hyldet i jomfruelige hvide kjortler, når de i muslimske helligdomme udfører deres ceremonier, som alle i vid udstrækning omfatter bønner fra Koranen. I Sibirien og Mongoliet er shamanisme smeltet sammen med lokale buddhistiske traditioner – i så høj grad, at det ofte er umuligt at afgøre, hvor den ene slutter, og den anden begynder.

I Ulan Bator møder jeg shamanen Zorigtbaatar Banzar, en korpulent mand med et gennemborende blik. Han har stiftet sin egen religiøse institution, Centeret for Shamanisme og Evig Himmelsk Fuldkommengørelse, der forener shamanismen med verdensreligionerne.

"Jesus brugte shamanistiske metoder, men det var folk ikke klar over," fortæller han. "Buddha og Muhammed ligeså." Hver torsdag afholder Zorigtbaatar Banzar en ceremoni – der minder om en egentlig gudstjeneste – i en ger (et traditionelt mongolsk telt) i en gade, hvor luften er fyldt med udstødningsgasser, nær centrum af byen. Der kommer snesevis af deltagere, der lytter opmærksomt til hans snørklede prædiken.

Måske er du interesseret i ...

Læs også