Hvor gammelt er Det Gamle Testamente?

Man hører både om Det Nye og Det Gamle Testamente, når man taler om religion, men hvornår stammer Det Gamle Testamente egentlig fra?

8. april 2015

Det Gamle Testamente: Jødernes hellige skrifter

Det Gamle Testamente (Den Hebræiske Bibel) beskriver det jødiske folks historie og har siden oldtiden udgjort jødernes hellige skrifter og første del af den kristne bibel. De to samlinger af skrifter er ikke helt ens i de to religioner, men oprindelsen er den samme: Teksterne er med få undtagelser skrevet på hebræisk og har nok deres oprindelse mellem 1200 og 100 f.Kr.

Baggrunden for jødedommen, kristendommen og islam

Samlingen af de mange tekster fandt formodentlig sted omkring 200 e.Kr. Indtil da havde de enkelte gammeltestamentlige skrifter eksisteret i flere udgaver.

Ud over at være hellige skrifter for to religioner er Det Gamle Testamente med sin tolkning af verden som Guds skabelse et kulturelt vidnesbyrd om de ideer, der blev grundlag for de store monoteistiske religioners opståen: jødedom, kristendom og islam.

Måske er du interesseret i ...

Læs også