En dreng er på besøg i Abba Libanos, som er en af de 11 klippekirker i Lalibela. Forrest i billedet ligger en tromme, der kaldes kabaro. Den bruges i en dans til ære for Gud. Præsten, der leder gudstjenesten, slår hårdt på den, når dansen når en vis intensitet.

Galleri: En bibelsk rejse i Etiopien

Tag med den japanske fotograf Kazuyoshi Nomachi på en rejse tilbage til Biblens barndom i Etiopien.

6. marts 2013

Tag med den japanske fotograf Kazuyoshi Nomachi på en rejse tilbage til Biblens barndom i Etiopien.

En tidlig morgen læser en præst op fra Biblen i skæret fra et vokslys i Abuna Yemata-kirken. Der er stadig sne­sevis­ af huler i klipperne, der fungerer som kirker, og som regelmæssigt bruges til andagt.

Der er gudstjeneste i Abuna Yemata-kirken. På det runde maleri i loftet ses otte af de 12 apostle samt Jesu bror Jakob. Billederne er sandsynligvis malet i 1400-tallet og viser tydelig islamisk indflydelse.

Stien op til Abuna Yemata-kirken er hugget ud af den 50 m høje lodrette klippevæg. Indgangen til kirken er lige til højre for præsten på billedet. Man skal tage sine sko af, når man træder ind i den hellige kirkehule i klippen.

Den største og vigtigste religiøse begivenhed i den etiopisk ortodokse kirke er Timkat, hvor man fejrer Jesu dåb. Så snart et kors – der symboliserer Kristus – er nedsænket i vandet, følger mange unge efter og dykker også ned i vandet.

En præst er på pilgrimsrejse til den hellige by Lalibela i Nordetiopien, der er kendt for sine klippekirker. Mange præster og nonner bliver indviet, når deres mand eller kone dør. De hører til et bestemt kloster, men en del foretrækker at vandre fra sted til sted i landet.

Juledag væver nyligt ordinerede præster og nonner et aflangt stykke stof, matab, som symbol på deres indvielse. En hvid matab er til begravelser. Disse symboliserer Jesu lidelse.

Måske er du interesseret i ...

Læs også