En indbringende forretning

Med Shamanismens voksende popularitet er ritualerne blevet et tilløbsstykke og endda en indbringende forretning. På en solbeskinnet eng en dag i august i den russiske republik Burjatien i Sibirien udfører godt en snes mennesker fra en lokal shamangruppe et energisk ritual ved navn tailgan til ære for et helligt sted på et bjerg nærved. Gruppen kalder sig Tengeri (himmelånder) og er klædt i indigofarvede dragter. Luften er fyldt med sværme af små myg og lugten af kogt fårekød. Fåret er ceremonielt slagtet og delt i fire stykker og ligger nu og simrer i en stor gryde.

6. december 2012

Med Shamanismens voksende popularitet er ritualerne blevet et tilløbsstykke og endda en indbringende forretning. På en solbeskinnet eng en dag i august i den russiske republik Burjatien i Sibirien udfører godt en snes mennesker fra en lokal shamangruppe et energisk ritual ved navn tailgan til ære for et helligt sted på et bjerg nærved.

Gruppen kalder sig Tengeri (himmelånder) og er klædt i indigofarvede dragter. Luften er fyldt med sværme af små myg og lugten af kogt fårekød. Fåret er ceremonielt slagtet og delt i fire stykker og ligger nu og simrer i en stor gryde.

Shamanerne messer og slår på runde trommer af dyreskind. De sidder på række med front mod det hellige sted Bukha-Nojon, en træløs klippe på bjergsiden, der siges at huse hellige ånder. Foran dem står borde med levende lys, farverigt slik, te, vodka og andre offergaver. Handlende sælger buuza, lokale, saftige, friturestegte boller, fra bagklappen af deres firhjulstrækkere, og børnene leger i det svedne græs. Oven over Bukha-Nojon kredser to ørne – et tegn på, at ånderne er på vej ned, får jeg at vide.

Sammen med ca. 200 tilskuere står jeg i en halvcirkel bag shamanerne. Det er et blandet publikum: etniske russere, lokale burjatere og adskillige vesterlændinge. En af shamanerne, Oleg Dorsjijev, læner sig frem, mens hans messen og trommen tager til i styrke og til sidst når et klimaks. Han holder brat op og rejser sig. Publikum bliver tavse. En ånd har besat ham.

Oleg Dorsjijev går hen mod den ene side af gruppen. Hans hovedbeklædning ligner en krigerhjelm, og ansigtet er en mørk skygge bag et slør af tynde sorte kvaster. Han går langsomt, mekanisk, og hans åndedræt lyder besværet. Folk kigger væk.

"Det er forbudt at se en shaman i øjnene, når der er en ånd i ham," siger en mand ved siden af mig og stirrer resolut ned i jorden. "Der kan ske forfærdelige ting med en."

En hjælper henter en stol til shaman-ånden, og en gruppe på omkring 20 mennesker samles om ham, nogle knælende, mens andre kaster sig til jorden. De stiller spørgsmål: Hvorfor har jeg ikke succes i forretningslivet? Hvorfor kan jeg ikke blive gravid? Shamanen svarer med en lav og ru stemme.

Rundt om os er der også andre shamaner, der falder i trance, bliver overtaget af en ånd og samler en gruppe af tilhørere omkring sig. Nær mig er en shaman med horn på hovedbeklædningen talerør for en ånd, der kæderyger og kræver større mængder vodka. En anden taler med skinger stemme. Efter omkring 20 minutter er det tid for Oleg Dorsjijevs ånd at drage af sted igen. Hjælpere fører ham nogle meter væk og beder ham hoppe op og ned. Han tager hovedbeklædningen af og misser mod sommersolen. Trancen er ovre.

Måske er du interesseret i ...

Læs også