Ånden indtager Nergui

Nergui begynder at messe hurtigere, og hans svajen ligner nu mere dans. Han slår smæld med tungen og laver piskebevægelser med stofstrimlerne, som drev han en hest frem.Enebærkviste ligger og brænder i en støbejernsovn og udsender en parfumeret duft; røgen menes at tiltrække ånder. Tæpper, der er hængt op på væggene for at holde på varmen, får rummet til at virke endnu mindre, og i hjørnet over for døren er der en samling amuletter, små figurer, farvede tørklæder, stofstykker og andre talismaner – et alter for Nerguis skytsånder.

6. december 2012

Nergui begynder at messe hurtigere, og hans svajen ligner nu mere dans. Han slår smæld med tungen og laver piskebevægelser med stofstrimlerne, som drev han en hest frem.

Enebærkviste ligger og brænder i en støbejernsovn og udsender en parfumeret duft; røgen menes at tiltrække ånder. Tæpper, der er hængt op på væggene for at holde på varmen, får rummet til at virke endnu mindre, og i hjørnet over for døren er der en samling amuletter, små figurer, farvede tørklæder, stofstykker og andre talismaner – et alter for Nerguis skytsånder.

Pludselig synker han sammen. Han gribes af to hjælpere, sætter i et ulveagtigt hyl og griner derefter skrattende. "Ånden har indtaget ham," hvisker min guide og tolk, Saja Oldov.

De hjælper ham ned i den anden ende af rummet, hvor han stadig med lukkede øjne sætter sig i skrædderstilling. En for en går medlemmerne af vores gruppe ned til ham. Shamanen – den ånd, der taler gennem ham – beskriver den enkeltes fortid og giver gode råd.

Så bliver det min tur; jeg knæler ved siden af ham. "Du var meget stille, da du var ung." Nerguis stemme er blevet dybere og mere sikker. "Du elsker dyr. Hvor du end er kommet, har du givet folk ting, og det har kaldt smilet frem på deres ansigter." Det er alt sammen sandt, men så almengyldigt, at det passer på næsten alle.

Han fortsætter: "Du har et karakteristisk mærke på din højre side under armhulen."

Det er ikke rigtigt – der er ingen mærker på min hud dér. Andre specifikke og lige så kryptiske kommentarer følger.

"En mand med hundens og fårets tegn vil snart hjælpe dig," siger han og slutter med: "Ved hjælp af min kraft vil jeg tage vare på din familie og dine kære. Tag disse enebærkviste, og brænd dem i dit hjem."

Da jeg har taget imod dem, rækker han ud efter noget andet og holder hånden frem.

"Her er ankelknoglen fra en ulv. Bær den i din højre lomme – den vil beskytte dig mod overlast."

Han er på vej ud af trancen, snurrer rundt og basker med armene. Øjnene er fulde af angst (eller er det smerte?), og han hyperventilerer. Hans kone, Chimgee – en senet kvinde i gråblå deel og grønt hovedtørklæde – går hen og stikker en tændt cigaret i munden på ham. Stadig rystende giver han sig til at tygge den med glød og det hele, og så sluger han den.

Til sidst falder han til ro og får tilbudt endnu en cigaret, og denne gang ryger han den. Chimgee smiler til sin mand: "Havde du en god rejse, min kære?" spørger hun.

Måske er du interesseret i ...

Læs også