Romantiske juleæbler i Kina

De ikke-religiøse kinesere bruger julehøjtiden til at være romantiske og uddele æbler.I Kina er det almindeligt at give hinanden æbler i juletiden. De er pakket ind i cellofanpapir, og ligger klar til brug i mange forretninger. Ingen kender forklaringen på traditionen, men der kan være noget i at juleaften på kinesisk hedder ping an ye. Et æble hedder ping guo, og mange siger, at ligheden mellem de to ord er årsagen til de mange juleæbler.Religiøse højtider forbudt

26. november 2013

De ikke-religiøse kinesere bruger julehøjtiden til at være romantiske og uddele æbler.

I Kina er det almindeligt at give hinanden æbler i juletiden. De er pakket ind i cellofanpapir, og ligger klar til brug i mange forretninger. Ingen kender forklaringen på traditionen, men der kan være noget i at juleaften på kinesisk hedder ping an ye. Et æble hedder ping guo, og mange siger, at ligheden mellem de to ord er årsagen til de mange juleæbler.

Religiøse højtider forbudt

Men sagen er, at det kun er omkring 5 procent af Kinas befolkning, som er kristne, og derfor holder jul. Ganske vist bliver det til temmelig mange mennesker (68 millioner), når man tager i den kæmpemæssige befolkning i betragtning, men lokalt set er de ikke desto mindre kun en minoritet. Og det er det endnu mere i religiøs forstand. For Kina er stadigvæk kommunistisk og på papiret ikke-religiøst, hvorfor religiøse højtider officielt er forbudt.

Juleæbler er romantiske

Hvorfor så juleæblerne? De fleste kinesere kender minimalt til Jesusbarnet i Betlehem, om overhovedet, men gnasker lystigt æblerne i sig. Der er nemlig sket det, at den kinesiske jul har overlevet kommunismen som folkefest, og så gør det ikke så meget om man er kristen eller ej. Julen er blevet til en romantisk tid, hvor man kan vise sin kærlighed ved at forære kæresten et æble i cellofan. Mange kinesere markerer også julen ved at se en god film i biografen, og så er det blevet populært at tage hele familien ud til en glad dag på skøjtebanen.

Største producent af julestads

I øvrigt er Kina verdens ubetinget største producent af julestads, lige fra elektriske lyskæder til plastikjuletræer, men det er en helt anden historie.

Måske er du interesseret i ...

Læs også