I Australien fejrer man jul om sommeren med strandfest og kænguruer for slæden.
Hvordan holder man jul, når højtiden falder midt om sommeren? I Australien starter skolernes sommerferie i slutningen af december, og det betyder jo julen bliver lidt anderledes.
Men ingredienserne er der. Allerede fra begyndelsen af december hænger der juleguirlander i gaderne og folk dekorerer deres huse.
Kænguruerne trækker slæden
Når han kommer til Australien, giver julemanden sine rensdyr en pause. Til at trække kanen bruger han six white boomers – en boomer er australsk slang for en stor kænguruhan. Herudover er det ikke ualmindeligt at se julemanden i shorts, for det er jo varmt i julen.
Strandfest og barbecue
Mens nordboer skutter sig i decemberkulden og helst bliver indendørs, er der strandfest i Australien. Når man har slået mave efter julemiddagen tager man til havet, hvor alle går i vandet og griller. Man laver Christmas Barbie, som det hedder lokalt. Og for de søstærke byder julen på den traditionelle havkapsejlads mellem Brisbane og Hobart på Tasmanien.