Gaver og friturestegt kylling i Japan

Vestlig kultur er kommet til Japan, der trods sin ukristne befolkning fejrer jul i stor stil. Med gaver og friturestegt kylling.Julen kom til Japan med de første europæere i det 16. århundrede. Blandt dem var missionærer, der søgte at gøre landet kristent, men de havde ikke det store held med sig. I dag er det ikke engang en halv procent af den japanske befolkning, som er kristen. Men alligevel er julen en stor begivenhed, som masser af mennesker deltager i. Derfor er de japanske juletraditioner også en hel del anderledes. Vestlig kultur til Japan

26. november 2013

Vestlig kultur er kommet til Japan, der trods sin ukristne befolkning fejrer jul i stor stil. Med gaver og friturestegt kylling.

Julen kom til Japan med de første europæere i det 16. århundrede. Blandt dem var missionærer, der søgte at gøre landet kristent, men de havde ikke det store held med sig. I dag er det ikke engang en halv procent af den japanske befolkning, som er kristen. Men alligevel er julen en stor begivenhed, som masser af mennesker deltager i. Derfor er de japanske juletraditioner også en hel del anderledes.

Vestlig kultur til Japan

Fænomenet er relativt nyt. Japan deltog i anden verdenskrig på tabende side, og i de efterfølgende år opstod der en ny tendens i den almindelige befolkning. Man ville gerne starte på en frisk, og det gjorde man ved at tage vestlig kultur til sig. Ikke mindst amerikansk, og det førte til at mange japanere begyndte at holde jul, selv om det ikke har noget med deres religion at gøre.

Alle får gaver

Derfor opfatter mange den japanske jul som en meget kommerciel affære. Det ses også ved at højtiden fik sit store gennembrud i 90erne, da den japanske økonomi blomstrede og folk for alvor fik råd til at købe julegaver. Byernes gader er udsmykkede, og folk køber julegaver i helt stor stil. Man køber til familien, men også til sin arbejdsgiver, børnenes lærere og alle, man gerne vil stå sig godt med. Juledagene er almindelige hverdage i Japan, og alligevel viser en meningsmåling at julen betyder noget for 54 procent af samtlige japanere.

Julemad: Friturestegt kylling på KFC

Ligesom i resten af verden fylder julemaden en masse, men også der skiller Japan sig ud. Der er julekage, som 73 procent af befolkningen spiser, og så er der det helt store tilløbsstykke, nemlig julemiddagen. Den består i de fleste familier i friturestegt kylling, og helt i tråd med højtidens kommercielle stil, er topmålet af japansk julelykke et besøg på Kentucky Fried Chicken. Den amerikanske fastfoodkæde slog sig op med en vildt populær annoncekampagne i 1974 – Kurisumasu wa kentakkii, eller Kentucky til Jul. I dag er den blevet en fast bestanddel af japanernes jul. Det kan ikke lade sig gøre at bestille bord, så juleaften er der lange køer foran de 1200 restauranter landet over. Derfor foretrækker mange at få leveret julemiddagen – men her betinger KFC sig at bestillingen falder mindst tre måneder før juleaften!

Måske er du interesseret i ...

Læs også