Ædegilder blev holdt ved gravsted

Skeletter og andre efterladenskaber antyder, at verdens første landsbybeboere holdt fred ved at feste.

7. september 2010 af Heather Pringle, National Geographic

For ca. 12.000 år siden, i en lille soloplyst hule i det nordlige Israel, spiste de sørgende det sidste af det stegte skildpaddekød og samlede over 20 af de sodsværtede skjolde sammen. De knælede ned ved siden af en åben grav i hulens gulv og viste den ældre, døde kvinde, der lå sammenrullet i den, den sidste ære og gjorde hende klar til en ånderejse.

De puttede skildpaddeskjolde ind under hendes hoved og hofter og anbragte over en snes skjolde oven på hende og omkring hende. Derefter lagde de en masse sjældne og magiske genstande som f.eks. vingen fra en kongeørn, bækkenet fra en leopard og den afskårne fod fra et menneske hos hende.

Den lille hule, der nu har fået navnet Hilazon Tachtit, og som engang for længe siden blev valgt som kvindens hvilested, er genstand for en omfattende undersøgelse under ledelse af Leore Grosman, der er arkæolog ved Hebrew University i Jerusalem.

Hendes forskning har allerede afsløret, at den mystiske kvinde – som tilhørte den natufiske kultur, der blomstrede for mellem 15.000 og 11.600 år siden i nutidens Israel, Jordan, Libanon og muligvis Syrien – var verdens første kendte shaman.

Hun blev anset for en dygtig troldkvinde og helbreder og blev formentlig betragtet som en kanal til åndeverdenen, der på vegne af sin stamme kunne kommunikere med overnaturlige kræfter, siger Leore Grosman.

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences af Leore Grosman og Natalie Munro, der er dyrearkæolog på University of Connecticut i USA, afslører, at begravelsesfesten for shamanen kun var et enkelt kapitel i det omfattende rituelle liv hos natufierne, som er det første kendte folk i verden, der har opgivet nomadelivet og slået sig ned i landsbyer.

I adskillige år efter begravelsen klatrede et stort antal mennesker gentagne gange op ad den stejle, 150 m høje skråning til hulen. De bar på andre medlemmer af stammen, der skulle begraves, og på store mængder mad. Omkring gravene mæskede de levende sig i kød fra urokser, de vilde forfædre til kvæg, og holdt fester, der måske havde til formål at mindes de døde.

Nye fund fra Hilazon Tachtit, der ligger i Galilæa i det nordlige Israel, peger på, at begravelsesfester holdt deres indtog for mindst 12.000 år siden, hen mod slutningen af ældre stenalder. Disse indslag var forløbere for senere og langt mere omfattende ceremonier til ære for de døde i agerbrugssamfund i yngre stenalder.

Ved det arkæologiske fundsted Durrington Walls i nærheden af Stonehenge i England slagtede bønder i yngre stenalder for 5100 år siden eksempelvis pattegrise til en årlig midvinterfest. Som led i festlighederne menes deltagerne at have kastet aske fra landsmænd, der var døde det forgangne år, i den nærliggende Avon-flod.

Fundene fra natufi-kulturen giver os det første tydelige billede af den spæde begyndelse til den slags fester, siger Ofer Bar-Yosef, der er arkæolog på Harvard University i USA. “Natufierne,” siger Ofer Bar-Yosef, “var grundlæggerne, og som sådan giver Hilazon Tachtit os nogle af de andre rødder til samfundene i yngre stenalder.”

Leore Grosman, der er medforfatter til undersøgelsen, er enig. “Natufierne,” siger hun, “havde det ene ben i ældre stenalder og det andet i yngre stenalder.”

Gode fester giver gode naboer

Dyrearkæolog Natalie Munro mener, at de store, rituelle fester ved Hilazon Tachtit havde et vigtigt formål udover at give efterladte en mulighed for at sørge over deres kære. Natufi-familier levede som de første i bosættelser og måtte finde udveje til at klare alle de gnidninger, der opstod, når man boede så tæt sammen med sine naboer, siger hun.

I modsætning til jægere og samlere i ældre stenalder kunne natufierne ikke længere så let bryde op og bevæge sig videre, når der opstod problemer. De var blevet så mange, at de ikke længere kunne finde ubeboet land i deres område.

Natufierne opfandt en anden måde at håndtere presset på – de holdt store fællesfester for at fejre vigtige rituelle begivenheder, siger forskerne. “Når folk føler, at de tilhører samme gruppe, er de mere villige til at dele og indgå kompromis for at løse konflikter,” siger Natalie Munro.

De nye fund peger på, at den første oprindelse til fællesfester og udførlige ritualer for døde mennesker – som der senere er fundet eksempler på på steder som Göbekli Tepe, Jeriko og Stonehenge – opstod flere hundrede år før fremkomsten af agerbrugssamfund.

Disse ritualer spillede en vigtig rolle for udjævningen af overgangen fra jægere og samlere i ældre stenalder til et liv med agerbrug, siger forskere. “Hilazon Tachtit,” siger arkæolog Ofer Bar-Yosef, “giver os et godt vindue til den type særlige aktiviteter. Og det tror jeg, er meget vigtigt.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også