Origami: Kunsten at folde alt

Alle former kan skabes med origami – fra fugle og flyvere til teleskoper og implantater. Det er blot et spørgsmål om matematik.

28. oktober 2009

Ét stykke papir, intet andet: Origami, kunsten at folde papir, fortryller selv i sin simpleste form. Siden den tidligst kendte manual, Tusind traner, blev udgivet i Japan i 1797, har flokke af papirfugle landet i utallige vindueskarme. Men nu om dage bringes den gamle kunst også til live gennem matematik. Origamister beskriver nu deres arbejde med matematik og fremstiller modeller på en computer. Dermed har origamien taget springet fra papir til metal og plastic og fra legetøj til teknologi. Foldede kreationer er blevet sendt ud i rummet, og i fremtiden begiver de sig måske også ind i dine blodårer.

“Det er nu matematisk bevist, at stort set alt kan foldes,” siger fysiker Robert J. Lang. Han forlod sit job for otte år siden for at folde ting på fuld tid. Blandt andet har han foldet en skolopender fuldt udstyret med alle ben, og slanger med tu- sind skæl. “Vi har simpelt hen regnet ud, hvordan man folder hvilket som helst vedhæng eller form.”

Banebrydende viden

Hvert vedhæng, der f.eks. skal forestille et ben eller en vinge, består af en foldet flap papir, og i 1990’erne opdagede origamister, at hver flap bruger en rund del eller en kvart eller halv cirkel af den oprindelige firkant. Dette var banebrydende viden, siger Robert J. Lang. Det gjorde nemlig, at de kunne forbinde origamiens grundlæggende udfordring – hvordan folder man et stykke papir, så det får den ønskede form – med en oldgammel matematisk gåde: Hvordan passer man kugler ind i en kasse eller cirkler i en firkant?

Ved at gå dybere ned i teorien kunne origamister udtænke komplicerede former med masser af lemmer og samtidig finde tekniske anvendelser. Da ingeniører, der var ved at designe en airbag til en bil, bad Robert J. Lang om at finde den bedste måde at folde en airbag i bilens instrumentbræt på, opdagede han, at algoritmen for papirinsekter gav pote. “Det var en uventet løsning,” siger han.

Men det var ikke første gang, at origami blev anvendt praktisk. I 1995 blev origami brugt i rumteknologien, da japanske ingeniører opsendte en satellit med et solpanel, der kunne være i en raket, men foldede ud som et landkort. Denne type foldning, der åbner let, blev opfundet af matematikeren Koryo Miura.

Når den først var ude i rummet, åbnede den sig fladt op mod Solen. Robert J. Lang har siden været med til at formgive en rumteleskoplinse på størrelse med en fodboldbane, der klapper sammen som en paraply. Indtil videre findes der kun en prototype, men selv den er godt 5 m lang, når den foldes ud.

Transformers er fremtiden

Forskere arbejder også i den anden ende af skalaen. De er ved at udvikle en origami-stent (et lille metalbur), der holder pulsårer åbne, og kasser lavet af dna, som folder sig selv sammen, er flere milliarder gange mindre end et riskorn og skal transportere medicin ud til syge celler. Fremtiden ser lovende ud for den moderne origami.

“En dag vil vi kunne bygge omformelige robotter, der folder sig selv om fra en ting til en anden. Ligesom legetøjet Transformers,” siger Erik Demaine fra MIT.

“Vi har ikke nået grænsen for, hvad origami kan udrette. Vi kan end ikke se de grænser,” siger Robert J. Lang.

Måske er du interesseret i ...

Læs også