Historiske glasmosaikker restaureres

Den portugisiske kong Ferdinand 2. (1816- 1885) havde en imponerende samling glasmosaik i den kongelige spisesal i Necessidades-paladset i Lissabon. Disse gamle glasmosaikker er nu restaureret og bliver udstillet på Pena-paladset udenfor Lissabon.

8. august 2014

Hvis man kunne rejse tilbage i tiden til anden halvdel af 1800-tallet og træde ind i den kongelige spisesal i Necessidades-paladset i Lissabon, ville man blive overvældet. Rummet var udsmykket med en imponerende samling glasmosaik helt i kong Ferdinand 2.s (1816- 1885) smag. Kongen var så begejstret for glasmosaik, at han bestilte tilsvarende udsmykninger til Pena-paladset – det kongelige sommerpalads i Sintra, 20 km fra Lissabon.

Da det portugisiske monarki blev opløst i 1910, blev glasmosaikkerne fra Necessidades taget ned og flyttet til Ajuda-paladset i Lissabon og derefter til Pena-paladset, hvor tidens tand satte sine spor. I 60 år var de utilgængelige for offentligheden. Men så søsatte António Lamas fra nationalparken Parques de Sintra- Monte da Lua et projekt med det formål at studere og restaurere Ferdinands store samling. Opgaven krævede en specialist, og António Lamas kontaktede derfor Márcia Vilarigues fra institut for konservering og restaurering på Universidade NOVA de Lisboa.

Vanskelig restaurering af glasmosaik

Márcia Vilarigues er forsker i glasmosaik og forstod straks, hvor vanskeligt arbejdet ville blive. “Der var hundredvis af glasstykker. Selve puslespillet gik hurtigt, men det tog lang tid at sætte dem sammen, for flere af glasstykkerne var voldsomt beskadiget,” siger hun. “Det er den største samling glasmosaik i landet, og den dækker næsten alle de perioder, glasmosaik har været brugt som kunstnerisk udtryk. Helt fra middelaldermosaikker fra 1300-tallet til mere overdådig og detaljerig mosaik fra 1500-tallet. Mosaikkerne indeholder også senere tids ikke-religiøse værker fra helt op i 1800-tallet.

Forsker Bruno Martinho gik i de historiske arkiver og fandt ud af, at kong Ferdinand købte flere mosaikker i 1860’erne. Desuden havde kongen arvet nogle af de ældre mosaikker. Restaureringsholdet flyttede alt udstyr ind på Pena-paladset og brugte et år på arbejdet. Heldigvis viste det sig, at de fleste mosaikker var intakte og blot krævede, at nogle revner blev fyldt ud med matslebet eller klart glas.

De restaurerede glasmosaikker er i dag udstillet i Pena-paladset.

Udvikling i teknikker over tid

De første glasmosaikker fra 1300-tallet bestod af glasstykker i forskellige farver samlet med blysprosser. Den tidligste glasmalerteknik var “grisaille”, hvor kunstnerne blandede knust glas med bly- og jernoxid som farvepigment, så brun og sort var de eneste farvenuancer.

I 1400-tallet kom sølvgul til. Sølvfarven blev lagt på bagsiden af glasstykket og fikseret ved en lavere temperatur end ved grisaille. Metoden tillod sølvionerne at gennemtrænge glassets struktur. “Det var en primitiv form for nanoteknologi,” siger Márcia Vilarigues med et smil.

I 1500-tallet bredte glasmosaik sig til større dele af samfundet, og farverne gav værkerne større intensitet og udtryk. Her ved slutningen af den gotiske periode var glasmosaik ikke kun religiøs, men også verdslig kunst. Det blev blandt andet brugt som udsmykning i borgerskabets huse.

Måske er du interesseret i ...

Læs også