1. verdenskrig satte mange grusomme rekorder – og en af dem var højden. Aldrig før var kampe blevet udkæmpet så højt oppe i bjergene. Fronten mellem Italien og den østrig-ungarske hær løb hovedsagligt gennem høje, ufremkommelige bjergkæder uden større strategisk betydning.
Alligevel blev tusindvis af soldater tvunget til at leve under de barske forhold og overleve kulden, den evige sne og vinteren i højderne, mens de kæmpede om at rykke nogle få bjergtoppe frem, for blot at tabe dem igen snart efter. Gennem hele krigen rykkede fronten på gletsjerne sig stort set ikke.
Naturen var den største fjende
Eksperter har regnet sig frem til, at kun en tredjedel af de 150.000 mand, der døde på begge sider af bjergfronten, rent faktisk faldt i kamp. De øvrige blev dræbt af laviner, bjergskred, forfrysninger og andre lidelser forårsaget af den ekstreme kulde.
Gletsjerne slipper grebet
Den såkaldte Hvide Krig er ukendt af mange herhjemme. Men 100 år efter 1. verdenskrigs begyndelse er minderne mere levende end nogensinde i Alperne.
Gletsjerne smelter nemlig og bringer oftere og oftere levn fra krigen frem i lyset igen. Ikke kun krigsmateriel, våben og soldaternes private ejendele – men også hyppigt lig af ukendte soldater fra Den Hvide Krig, ofre for de berømte slag ved Monte Cavento og San Matteo eller for et tilfældigt projektil, en lavine, et uforsigtigt skridt.
I 2012 blev der for eksempel fundet to østrigske soldater, som antagelig blev dræbt af en granat, i Presena-gletsjeren. De to, der kun var omkring 18 år, da de døde, fik en standsmæssig begravelse året efter.
Læs artiklen: Den Hvide Krig
Er du nysgerrig på, hvilke andre historier, de smeltende gletsjere har gemt på? Læs hele artiklen fra National Geographic 5/2014:
Cookiepolitik
