Sjælden statuette af kvindelig gladiator fundet?

Kvinder entrede også gladiatorernes arena, hævder en ny undersøgelse af en letpåklædt bronzestatuette fra antikkens Rom.

19. april 2012 af James Owen, National Geographic News

Kampe mellem kvindelige gladiatorer var tilsyneladende et sjældent syn i Romerriget. Men en ny analyse af en statuette på et tysk museum er endnu et bevis på, at også trænede kvinder kæmpede til døden i oldtidens amfiteatre, fortæller en ny undersøgelse.

Bronzestatuetten er kun den anden kendte afbildning af en kvindelig gladiator, siger forfatteren til undersøgelsen, Alfonso Manas fra universitetet i Granada.

Det ca. 2000 år gamle stykke kunsthåndværk, der har hjemme på kunst- og industrimuseet i Hamburg, forestiller en kvinde med bar overkrop, som er iført lændeklæde og holder en segllignende genstand i sin venstre hånd.

Kvindelige gladiatorer som thraex'er

Alfonso Manas tror, at kvinden holder en sica, et kort, buet sværd, som forbindes med en gladiatortype, der kendes som thraex eller thraker. Thraex'er kæmpede for det meste iført fjerklædte hjelme og med små skjolde og benskinner af metal. Deres rygge, som ikke var beskyttede af plader, var særligt sårbare – og formentlig oplagte mål for sica.

Eksperter har tidligere tolket det buede redskab som en strigilis, som romerne brugte til at skrabe kroppen ren med.

Kvindens positur understøtter imidlertid ikke den forklaring, siger Alfonso Manas.

Sejrsgestus for gladiatorer

Hvis hun er i gang med at rense sig selv, "giver det ingen mening, at hun løfter renseredskabet, som hun har i hånden, samtidig med at hun kigger ned i jorden", siger Alfonso Manas.

Desuden "bærer hun et klæde omkring kønsområdet", tilføjer han. "Hvis hun var i gang med at rense sig selv, ville hun være helt nøgen." Figurens sænkede hoved og løftede arm er "en typisk sejrsgestus for gladiatorer" i romersk kunst, og ifølge Alfonso Manas peger det mere i retning af en gladiator, der står over sin besejrede modstander.

Denne gestus kan også forklare figurens manglende hjelm og skjold.

Når kampene var slut, "tog de hjelmene af, så alle tilskuerne kunne se den vindende gladiators ansigt", siger Alfonso Manas. "De kastede også deres skjold på jorden."

Topløse gladiatorer havde "erotisk virkning"

Hvad angår det topløse, var det også normen for gladiatorer. "En af reglerne for en gladiatorkamp var, at kvinder og mænd kæmpede med bar overkrop," forklarer Alfonso Manas.

Tager man det overvejende mandlige publikum ved kampene i betragtning, kan det dog have været yderligere en grund til, at de kvindelige gladiatorer kæmpede barbrystede.

I et af de seneste numre af International Journal of the History of Sport skriver Alfonso Manas om sine forskningsresultater: "Der er ingen tvivl om, at synet af kvindelige gladiatorer også havde en erotisk virkning på tilskuerne."

Det eneste andet synlige bevis på kvindelige gladiatorer er et relief fra det 1. eller 2. århundrede fra en romersk lokalitet i Bodrum i Tyrkiet (nu på British Museum).

Sjældenheden af den type fund tyder på, at den antikke verden arrangerede relativt få kampe udelukkende med kvinder, selv om romerske skribenter omtaler dem.

Der findes øjenvidneberetninger om kvindelige gladiatorer i selve Rom, og ifølge historikeren Sueton fra det 1. århundrede fik kejser Domitian kvinder til at kæmpe i fakkellys om aftenen. I år 200 forbød en anden kejser, Lucius Septimius Severus, kampe med kvinder.

Alfonso Manas tilføjer, at oprindelsen af statuetten på museet i Hamburg er ukendt, men "dens stil placerer den på den italienske halvø i det 1. århundrede".

Kvindelig gladiator

Genstanden i statuettens hånd blev tidligere anset for at være et renseredskab, men er måske i virkeligheden et våben. Foto: Alfonso Manas.

Måske er du interesseret i ...

Læs også