Menneskeligt affald afslører romernes liv

En kæmpemæssig "septiktank" under den begravede vulkanby Herculaneum giver fingerpeg om dagliglivet i det gamle Rom, herunder ikke overraskende hvad romerne spiste.

24. juni 2011 af James Owen, National Geographic News

De fleste ville nok betakke sig for at stikke næsen i hundredvis af sække med menneskelige ekskrementer, men det er ikke desto mindre lige nøjagtig, hvad forskere gør i Italien og endda med stor fornøjelse.

Den sjældne affaldsdynge giver efter sigende nyt indblik i hverdagslivet i det gamle romerrige.

Det skal dog siges, at den 2000 år gamle afføring "ikke er det mindste ulækker", siger historiker Andrew Wallace-Hadrill, der forsker i Roms historie. "Det er helt lugtfrit. Det er fuldstændig som komposteret jord."

10 ton affald

Foreløbig er 10 ton af materialet gravet ud af en affaldskule under den gamle by Herculaneum i nærheden af Napoli.

Affaldsdyngen, der er skyllet ud igennem afløb fra boligkomplekser og butikker, og som er den største samling affald og menneskelige efterladenskaber fra romertiden, der nogen sinde er fundet, daterer sig til omkring år 79. Det år gik vulkanen Vesuv i et altødelæggende udbrud, der begravede Herculaneum og dens mere berømte naboby Pompeji.

Der er fundet tabte smykker, mønter og halvædelstene fra en butik med ædelstene foruden kasserede husholdningsartikler som revnede lamper og lertøj, siger Andrew Wallace-Hadrill, direktør for Herculaneum Conservation Project, der er et initiativ under Packard Humanities Institute.

Det organiske materiale, der stammer fra et kvarter med butikker og kunsthåndværk, afslører, hvad en gennemsnitlig romer har haft på menuen i denne kystby. Det oplyser projektforskere, der har samarbejdet med British School at Rome og de arkæologiske myndigheder i Napoli og Pompeji.

Fisk, figner, fennikel

Frø, knogler, stumper af muslingeskaller og andre rester tyder på, at indbyggerne i Herculaneum har fået en alsidig kost, der omfattede kylling, fårekød, fisk, figner, fennikel, oliven, søpindsvin og bløddyr.

"Det er den almindelige kost for almindelige mennesker i byen," siger Andrew Wallace-Hadrill.

"Det er en rigtig god kost. Enhver læge ville anbefale den," tilføjer han.

Mens farseret syvsover (en art gnaver) og andre kulinariske delikatesser hos den romerske overklasse er velkendte fra de historiske kilder, ved man mindre om almindelige romeres mad, bemærker Andrew Wallace-Hadrill.

"Det er rigtig godt at få et indblik i, hvad de grundlæggende ting bestod af."

"Ulækkert stads" afslører romernes liv

Det store underjordiske rum, der er ca. 70 m langt, 1 m bredt og 2-3 m højt, mentes oprindelig at være en del af Herculaneums kloaksystem. Der blev imidlertid ikke fundet nogen udløb.

"Alt det ulækre stads fra latrinerne og alt affaldet, der er smidt i affaldsskakterne, har hobet sig op og er komposteret ligesom i en septiktank," siger Andrew Wallace-Hadrill.

Affaldet blev gravet op og siet gennem gradvis finere sigter af et hold anført af Mark Robinson fra University of Oxford.

Den første sigtning fangede større genstande som lertøj og knogler. Den anden fangede mindre genstande som f.eks. nødder og frø.

"På den måde kan man etapevis, lidt efter lidt indsamle mere og mere information," siger Andrew Wallace-Hadrill.

Kommende mikroskop-undersøgelser af prøver af den gamle romerske afføring kan måske afsløre sygdomme som f.eks. infektioner med bakterier eller parasitter, tilføjer han.

Indtil nu er kun 70 af de 774 sække med menneskeligt affald, som forskere har indsamlet gennem de seneste 10 år, blevet undersøgt.

"Hvis man skulle studere hver detalje i det hele," siger han, "ville det tage et helt liv."

Måske er du interesseret i ...

Læs også