Galleri: Verdens mindste nationer

Fra et britisk øfort fra 2. verdenskrig til en krigerisk miniputnation i Nevadas ørken. Velkommen til klodens mest bizarre kongeriger.

13. april 2016

En konge uden kongedømme er ikke uden muligheder. I århundreder har drømmere med hang til selvstændighed, politiske omvæltninger eller bare for sjov på tvivlsom vis gjort krav på landområder. Nogle kalder dem mikronationer.

Øen Elleore i Roskilde Fjord blev i 1944 købt af en gruppe skolelærere og udråbt til kongeriget Elleore, hvor bl.a. bogen Robinson Crusoe er forbudt, fordi den skulle give et forvrænget billede af ølivet. Øen bruges stadig af skolerne til lejrture.

I Nevadas ørken ligger republikken Molassia, som sælger obligationer for at finansiere sin krig – mod Østtyskland. Og fyrsten af Sealand – et britisk militærfort fra 2. verdenskrig i Nordsøen – siger, at han engang har forpurret et kupforsøg.

Ifølge international lov skal en nation have en regering, en befolkning og et afgrænset territorium. Nogle mikronationer har flag, forfatning og møntfod, men ikke anerkendelse. De eksisterer, som deres grundlæggere, på kanten af samfundet.

Måske er du interesseret i ...

Læs også