Hemmeligt liv i Paris undergrund

I Paris’ undergrund er der alle mulige slags rum: Kanaler og vandreservoirer, bankbokse, krypter og vinkældre forvandlet til natklubber og gallerier.

10. februar 2011 af Karen Kjær Gunn, Chefredaktør, National Geographic Nordic

Paris er dybere og mere mærkværdigt forbundet med sin undergrund end nærmest alle andre byer. En undergrund, som også er en af de mest omfattende. De tusindvis af kilometer tunnel, der udgør et af verdens ældste og tætteste netværk af metrorør og kloakker, er kun en lille del af det. Under Paris er der alle mulige slags rum: kanaler og vandreservoirer, bankbokse, krypter, vinkældre forvandlet til natklubber og gallerier. Det mest forbavsende er de mange carrières – de gamle kalkbrud, der forgrener sig til et dybt og indviklet net under mange af byens kvarterer, ikke mindst under storbyens sydlige områder.

De katafiles paradis

Indtil 1800-tallet gravede man huler og tunneler for at hente sten til byggemateriale. Derefter dyrkede landmænd champignoner i hulrummene. Under anden verdenskrig gemte den franske modstandsbevægelse – undergrundsbevægelsen – sig i nogle af bruddene under jorden, mens tyskerne byggede bunkere i andre. I dag huserer en anden slags hemmelig gruppe i tunnelerne – en udefinerbar og herreløs forsamling, hvis medlemmer indimellem tilbringer dage og nætter under byen. Man kalder dem de katafile: Det er dem, der elsker det underjordiske Paris.

Siden 1955 har det været ulovligt at gå ned i bruddene, så de katafile er især unge mennesker, der skyr verden ovenover og dens regler. Folk, der var med i 1970’erne og 1980’erne, siger, at miljøet havde sin blomstringstid dengang, hvor den traditionelle parisiske oprørstrang fik ny gejst med punkkulturen. Det var lettere at komme ned under jorden dengang, fordi der var langt flere åbne nedgange. Men mod slutningen af 1980’erne havde kommunen og de private husejere lukket de fleste af nedgangene til, og politiet satte en eliteenhed til at patruljere i tunnelerne. Alligevel lykkedes det ikke at få bugt med de katafile.

Katafile er nogle af de bedste guider til det underjordiske Paris, for de fleste parisere kender kun i ringe grad til undergrundens fulde udstrækning. De buldrer bare gennem den med metroen uden at vide, at de rent faktisk farer hen over skeletterne af deres forfædre.

Kirkegård for 6 millioner

Her hviler omkring seks millioner parisere, næsten tre gange så mange, som der bor i byen ovenover. Skeletterne blev gravet op fra de overbelagte kirkegårde i 1700- og 1800-tallet og blev bare hældt ned i de gamle minegange. Nogle af de nyere stammer fra den franske revolution, mens de ældste kan være fra merovingisk tid for over 1200 år siden.

Det moderne Paris er rejst oven på en enorm mængde af kalkstens- og gipsformationer. Romerne var de første til at bryde sten her. Mens tiden gik, og det romerske Lutetia blev til Paris, gravede stenbrudsarbejderne dybere og længere for at hugge byggesten ud til byens vældige bygningsværker, bl.a. Louvre og Notre Dame. De åbne brud blev med tiden til et netværk af underjordiske minegange.

Fare for sammenstyrtninger

I begyndelsen lå bruddene langt uden for bygrænsen. Men i takt med at byen voksede, bredte dele af den sig direkte ud over tunnelerne. På overfladen var der ikke rigtigt nogen, der var klar over, hvor gennemhullet et fundament Paris efterhånden havde. Den første større sammenstyrtning skete i december 1774, hvor en ustabil tunnel kollapsede og opslugte huse og mennesker langs det, der i dag er Avenue Denfert-Rochereau. På få år åbnede der sig flere huller, og flere huse styrtede ned i mørket. Ludvig XVI udnævnte en arkitekt ved navn Charles Axel Guillaumot til at udforske, optegne og stabilisere kalkbruddene. Langsomt arbejdede hold af inspektører sig vej frem gennem gange og huller og fik dem afstivet.

Der sker stadig små sammenstyrtninger hvert år. Så sent som i 1961 opslugte jorden et helt nabolag i de sydlige forstæder, og 21 mennesker blev dræbt. I dag fortsætter inspektører fra Inspection Générale des Carrières (IGC) det arbejde, Guillaumot begyndte på. Det er deres ansvar at sørge for, at Paris ikke styrter sammen og falder ned i de kalkbrud, der gennemhuller byens fundament.

Læs mere om Paris' undergrund i magasinet National Geographic nr 2 – På gaden nu.

Måske er du interesseret i ...

Læs også