Utrolig vandkemi

Vi forbinder normalt liv med ilt, men der har altså været liv på Jorden i mere end en milliard år uden den ene luftart, dykkere ikke kan leve mange minutter uden. Sjovt nok er årsagen til ilt på Jorden en vækst i antallet af bakterier, der danner ilt som affaldsprodukt.

22. juli 2010

Vi forbinder normalt liv med ilt, men der har altså været liv på Jorden i mere end en milliard år uden den ene luftart, dykkere ikke kan leve mange minutter uden. Sjovt nok er årsagen til ilt på Jorden en vækst i antallet af bakterier, der danner ilt som affaldsprodukt.

Astrobiologen Jenn Macalady fra Pennsylvania State University studerer vandkemien i hullerne for at forstå de forhold, der bedst ligner det tidligste, iltfri miljø, hvor der fandtes liv. Hun interesserer sig især for perioden fra omkring 4 milliarder år siden – da livet opstod på Jorden – og til det, forskerne kalder iltrevolutionen, for ca. 2,5 milliarder år siden. Ved at undersøge bakterier, der lever i iltfrit vand i de blå huller, kan hun måske finde ud af, hvad der kan leve i omgivelser med flydende vand uden fri ilt på fjerne planeter og måner.

“Universet består af de samme elementer, og beboelige planeter har formentlig mange af de samme træk tilfælles, som eksempelvis temperaturer, der egner sig til liv, og tilstedeværelsen af vand,” siger Jenn Macalady. Mange astrobiologer mener, at der måske findes den slags forhold i lommer af flydende vand nede under overfladen på Mars eller i et hav under den frosne skorpe på Jupiters måne Europa og ikke mindst i fjerne verdener, der måske er langt mere som vores Jord.

Jenn Macalady dykker ikke selv, men hun er huleklatrer og hjælper med at slæbe luftflasker og rulle line op. Efter hendes anvisninger tager dykkerne prøver af vand, bakterier og svovlbrinte fra overfladen og ned til 80 meters dybde. Hun kan først lave det meste af sit arbejde, blandt andet dna-analyser, dyrkning af bakterier og undersøgelser for molekylære forsteninger, når hun er tilbage i laboratoriet. Men svovlbrinten er for ustabil at transportere, så hun analyserer vandprøverne for mængden af gas med et bærbart spektrofotometer på dykkestedet. Ved at sammenholde svovltætheden med vanddybden får hun viden om, hvor i et bestemt blåt hul det er mest sandsynligt, at forskellige bakterietyper er koncentreret, og hvilke overlevelsesmekanismer de bruger. Hun får hjælp fra den lokale huledykker Nikita Shiel-Rolle, der studerer ved University of Miami. Stargates åbning ligger på et stykke jord, der har tilhørt hendes familie i generationer.

“Hullerne er helt enestående. Vi har analyseret dna fra mikrober fra fem blå huller på land uden at finde nogen fælles arter,” siger Jenn Macalady. Hun bliver til stadighed overrasket over, hvor mange forskellige måder organismerne i hulerne får energi på. “Nogle af disse organismer bruger kneb, vi før troede var kemisk umulige. Hvis vi kan forstå, hvordan disse mikrober holder sig i live, ved vi, hvad vi skal kigge efter på iltfri planeter,” siger hun.

Måske er du interesseret i ...

Læs også