Thor Heyerdahls Kon-Tiki ekspedition

Nordmanden Thor Heyerdahl ledte Kon-Tiki-ekspeditionen i 1947 for at bekræfte hans teorier om, at folkevandringen til Polynesien i Stillehavsområdet foregik over havet fra Sydamerika.

Thor Heyerdals formål var at bevise, at befolkningerne i Polynesien oprindeligt kan være kommet fra Sydamerika.

Med baggrund i biologi, zoologi, botanik og geografi havde Thor Heyerdal udviklet en interesse for etnografi, og i særlig grad for Polynesien. Han havde tidligere rejst i området og så en slående lighed mellem de berømte statuer fra Påskeøen og lignende fund ved Titicacasøen i Bolivia.

Derfor stod han og fem andre skandinaver ud fra Peru på en stor tømmerflåde af balsatræ. På 101 dage i 1947 gjorde de den 6.900 kilometer lange rejse over havet, til de sejlede ind ved en øde ø ud for atollen Raroia, hvor Heyerdahl plantede en symbolsk kokospalme, der havde gjort turen med.

Kon-Tiki ekspeditionen blev nok en af de mest omtalte i det 20. århundrede, og Heyerdahls bog blev en international bestseller. Men videnskaben følte sig ikke overbevist om hans argumenter. Her fastholdt man, at Polynesien var blevet befolket vestfra, altså fra Asien, for omkring 5.500 år siden. Man henviste til arkæologi, fonetik og visse genetiske studier.

Først i 2011 kom der videnskabeligt belæg for, at Thor Heyerdahl måske alligevel ikke havde været helt ude hvor han ikke kunne bunde. Professor Erik Thorsby fra Oslos Universitet havde lavet genetiske undersøgelser der, hvor Heyerdahl var startet, nemlig på Påskeøen. Dér havde europæere nemlig aldrig giftet sig ind i lokale familier, og resultatet viste, at den lokale befolkning genetisk havde en del til fælles med Sydamerika.

Så mange år efter Thor Heyerdahls vilde sejlads ud i det uvisse, indrømmede videnskaben, at han nok alligevel havde delvis ret i sin teori.

Måske er du interesseret i ...

Læs også