Lonnie Thompson

Isforskeren Lonnie Thompson er en af vores udvalgte vovehalse i portrætserien om modige mænd og kvinder, som rykker grænserne på deres felt.

Lonnie Thompson har besteget gletsjerklædte bjerge fra Peru til Kina i 38 år og har trukket vigtige klimadata ud af isen. En gletsjer, der er hundreder af meter tyk, kan rumme flere tusinde års data. Nogle mener, at Lonnie Thompson har tilbragt mere tid over 5500 meters højde end noget andet levende menneske – 1099 dage, sidst han talte efter.

Ifølge hans data stiger klodens temperatur nu i et rekordhøjt tempo. Som følge deraf smelter isen – og hans vigtige, farlige arbejde er blevet endnu vigtigere.

Næste rejse går til Tibet, hvor han venter at finde Jordens ældste is, som måske er en million år gammel.

Mange mennesker klatrer til 5500 meters højde. Men du bliver der i ugevis?

Da vi lavede boringer på Dasuopu-gletsjeren i Himalaya, opholdt vi os i seks uger i over 7000 meters højde. Det gør bjergbestigere ikke.

Hvilke udfordringer er du løbet ind i?

F.eks. at få 6 ton lejr- og boreudstyr fragtet mere end 7000 m op. Og lyn. Jeg mener, man befinder sig deroppe med et bor, som dybest set er verdens højest beliggende lynafleder. Jeg har oplevet, at lynet slog ned 3 m fra mig. Og så er der selvfølgelig laviner. Voldsomme uvejr. Vind. Nogle gange kan man ikke komme ud af stedet i tre-fire dage. Eller man kan blive blæst væk. Jeg føler mig heldig, at jeg er blevet 64 år.

Du fik en hjertetransplantation sidste år?

Ville jeg have fået de hjerteproblemer, jeg har, hvis jeg ikke havde besteget så mange bjerge? Det er umuligt at vide. Min far døde af et hjerteanfald, da han var 41, og hjertesvigt er genetisk betinget. Måske har jeg fået et længere liv, fordi jeg klatrer i bjerge.

Hvorfor bliver du ved med at arbejde?

Når jeg tager tilbage til Quelccaya i Peru, hvor jeg har været 26 gange, er det som at besøge en døende kræftpatient. Man ved, der ikke er noget håb. Man kan bare se på, mens gletsjeren svinder ind. Så mit arbejde er blevet en redningsaktion – at dokumentere historien, før den forsvinder for altid.

Du har sagt, at data alene ikke vil ændre menneskets adfærd?

Det er vores natur kun at forholde os til det, der ligger lige for. Når folk mister deres hjem eller høst på grund af brand, tørke eller tornadoer – når de mister alt, de har arbejdet for – siger de: Hov, hvad sker der? Og det er begyndt. På et tidspunkt vil diskussionen hurtigt ændre karakter. Det vil virke, som om det sker fra den ene dag til den anden.

Måske er du interesseret i ...

Læs også