Klatregeni udelukket fra ekspeditioner

Den australske kemi-ingeniør George Ingle Finch var en af bjergbestigningens pionerer – en eminent dygtig klatrer, der udviklede iltapparatet. Men han blev udelukket fra britiske ekspeditioner uden klar begrundelse. Hvorfor?

25. april 2013 af Hans Henrik Fafner

Man kommer ikke uden om George Ingle Finch (1888-1970) i bjergbestigningens historie. Han var ikke bare en eminent dygtig klatrer, der blandt andet brugte isøksen på helt nye måder. Han var også kemi-ingeniør og udviklede det iltapparat, som satte bjergbestigere bedre i stand til at erobre de helt høje tinder med den tynde luft. Store dele af teknikken i det udstyr, bjergbestigere bruger i dag, bygger direkte på, hvad Finch udviklede i 1922.

Tvivl om fysisk form udelukker Finch

Men Finch havde også ambitioner om at tilhøre eliten. Han ansøgte om at komme med på den første store britiske Everest-ekspedition i 1921, men fik afslag. Begrundelsen var at han havde pådraget sig malaria under Første Verdenskrig, hvorfor lægerne ikke stolede på, at han kunne klare strabadserne. I mellemtiden viste han dog sin fysiske udholdenhed i Alperne, så i 1922 kom han med. Og ved den lejlighed nåede han og makkeren Geoffrey Bruce op i nye rekordhøjder – takket være iltapparatet.

Den australske outsider

Det vakte derfor undren, at han fik afslag på at deltage i 1924. Der kom ingen klar begrundelse, og sagen har været debatteret lige siden. Det siges, at han var åbenmundet og lidt af en kværulant. Men der er også de, som mener at han blev diskvalificeret fordi han var australier. Og ikke nok med det. Han havde fået sin uddannelse i Schweiz og var dybt involveret i tyske og tysktalende bjergbestigerkredse, som på det tidspunkt blev set som de værste rivaler for de britiske ambitioner om at være først på de høje bjerge.

Knap 30 år senere blev det ganske vist en newzealænder, som kom først til toppen af Everest, men da havde tiderne også ændret sig.

Måske er du interesseret i ...

Læs også