Hvordan finder man hjem fra Nordpolen?

Det første skridt fra Nordpolen er altid stik syd. Hvordan finder man så hjem igen?

På Nordpolen findes der vel ikke længere noget øst eller vest – vender alle veje ikke bare mod syd? Og hvordan finder man så hjem igen?

Det er rigtigt, at det første skridt fra Nordpolen ifølge kompasset altid vil være stik syd. GPS’ er kan heller ikke finde ud af det, fordi man befinder sig på alle længdegrader på en gang.

Men allerede efter første skridt er det så småt relevant at tale om øst og vest igen, selv om usikkerheden i målingerne er stor. Efter 100 m er det bedre, efter 1000 m hæderligt osv.

Det bliver heller ikke lettere af, at Nordpolen er en flydende iskappe, så et bestemt stykke is kun er Nordpolen i et lille tidsrum.

"Vores lejr drev knap 5 km væk på det døgn, vi opholdt os på Nordpolen," fortæller journalist Jens Henneberg efter en ekspedition dertil i 2006.

Måske er du interesseret i ...

Læs også