Den første soloflyvning over Atlanten

Charles Lindbergh blev den første pilot, der gennemførte en soloflyvning over Atlanten. Rejsen var så farlig, at han ikke turde tage sin kat med.

25. april 2013 af Hans Henrik Fafner

"Det er for farlig en rejse til at risikere kattens liv!"

Således forklarede Charles Lindbergh, hvorfor han ikke havde taget sin kat, Patsy, med på sin soloflyvning over Atlanten i maj 1927. For der var ingen tvivl om, at det var en risikabel affære, for flyvningen var endnu i sin barndom.

Lindbergh arbejdede som postflyver på ruten mellem St. Louis og Chicago, og han blev fristret af hotelejeren Raymond Orteig fra New York, der allerede i 1919 havde sat 25.000 dollar på højkant til den, der først fløj solo over Atlanten. Der var en frist på fem år, og da ingen havde bidt på i 1924, forlængerede Orteig konkurrencen med endnu fem år.

Da skete der noget. Flyveresser fra 1. verdenskrig og folk med langt større erfaring end Lindberg forsøgte sig. Franskmanden René Fonck styrtede og flyet gik op i flammer allerede ved start i 1926, fordi han havde lastet maskinen alt for tungt, og hans landsman, krigshelten Charles Nungesser forsvandt sporløst sammen med sin navigatør.

Lindbergh var derfor oppe mod svære odds, da han en tidlig fredag morgen i maj 1927 lettede fra Roosevelt Airfield nær New York. Banen var mudret og tung, og 1.230 kg brændstof til turen vejede også, så det var kun med nød og næppe, at han kom op. Turen var heller ikke uden farer. Lindbergh måtte stige op over uvejrsskyer, en lang afstand fløj han gennem tæt tåge, der var is på vingerne, og nogle steder drønede han i tre meters højde hen over havets krappe bølger. Om natten navigerede han efter stjernerne.

Over 33 timer senere landede han på Le Bourget flyvepladsen ved Paris, 5.809 kilometer fra udgangspunktet.

Lindbergh blev efterfølgende hædret, både i Frankrig og i USA, men historien melder intet om, hvornår han genså sin kat.

Måske er du interesseret i ...

Læs også