Derfor fejrer vi Halloween

Hvert år på denne tid er mange af os i fuld færd med at udhule græskar, pynte op med plastikedderkopper og udvælge de bedste gyserfilm. Halloween har for alvor taget os med storm herhjemme. Men hvorfor fejrer vi egentlig de døde?

26. oktober 2015 af Anna-Dora Maron

Harry Potter gjorde Halloween populært

Halloween kommer fra navnet All Hallow Evening, herhjemme bedre kendt som Allehelgensaften. Højtiden stammer fra den keltiske højtid Samhain, hvor mange gjorde sig klar til vinterens mørke.

Herhjemme begyndte vi for alvor at fejre Halloween på amerikansk manér, da Harry Potter-filmene lokkede os til biograflærrederne. Traditionen er dog blevet fejret af irske og britiske indvandrere i USA siden 1800-tallet.

Dengang var højtiden et led inden for den hedenske kristne tro, som handlede om død og genfødsel. Dagen blev markeret med lys og blomster på kirkegårdene, mens der blev sørget for at blive delt søde sager ud på gravstederne i form af frugt og nødder, fordi de afdøde kunne genopstå netop denne dag.

Halloween har altid båret præg af karneval. Derfor er det i traditionens tro at klæde sig ud i noget, som relaterer sig til døden. Foto: Colourbox

Halloween krydsede Atlanten

I takt med at vi indgår i en mere og mere globaliseret verden, og vi udvikler os til et mere multikulturelt samfund, finder nogle traditioner sin vej fra USA over Atlanten.

I USA har festligheden udviklet sig over lang tid og er gradvist blevet mere kommercialiseret. Et helt marked er opstået med Halloween-tilbehør i form af mad, slik, computerspil, film, kostumer og dekorationer. Traditionen mister derfor langsomt sit traditionelle ophav.

Det er dog ikke kun USA og Europa som fejrer Halloween. I Mexico har man fejret traditionen i flere tusinde år. Her beholdte man hovedskaller som trofæer til fremvisning under ritualer. Traditionen bliver i Mexico kaldt for De Dødes Dag.

De Dødes Dag er blevet anerkendt af UNESCO som et mesterværk i mundtlig og immateriel kulturarv i 2008. I Mexico mindes man de døde ved at bygge et alter i hjemmet, hvor der pyntes med fotografier af de døde, ting den afdøde kunne lide, stearinlys, frugt, pynt og drikkevarer. Foto: Joel Bullock, carmichaellibrary

Måske er du interesseret i ...

Læs også