Israelere slapper af ved Genesaret-søen. Jordan-floden løber ud i søen, som står for en tredjedel af Israels ferskvandsforsyning. Israel har siden 1967 nægtet Syrien adgang til søbredden.

Galleri: Konflikter over vand

Jordan-floden har i årtier været kilde til konflikt mellem Israel og dets naboer. I dag har tørke, forurening og rovdrift på vandet udpint den. Kan kampen for at redde floden bane vej for fred?

3. maj 2010

Jordan-floden har i årtier været kilde til konflikt mellem Israel og dets naboer. I dag har tørke, forurening og rovdrift på vandet udpint den. Kan kampen for at redde floden bane vej for fred? Foto: Paolo Pellegrin

Vandstandsmålerne ved Ziglab-dæmningen i Jordan gør ikke megen nytte efter seks års tørke. Dæmningen skal opfange vand til kunstvanding, men reservoirets vandstand er på en femtedel af kapaciteten. Sidst der kom nyt vand, var i 2003, og Jordan må rationere vandet.

Vand er en evig kilde til gnidninger mellem israelere og palæstinensere og viser det ulige forhold mellem de to. I et vandland i Tiberias boltrer israelere sig i vand...

...mens palæstinenserne, pga. den israelske besættelse, må nøjes med brønde tæt ved jordoverfladen og må købe Vestbreds-grundvand for EU-bistand.

Den jordanske landsby Mashara, som ligger øst for Jordan-floden, eksisterer på grund af den 110 km lange King Abdullah kanal.

Romerne byggede svømmebassiner ved Baniyas-floden, som er en af Jordans vigtigste vandløb i Golan Heights. Syrien forsøgte at aflede Baniyas-floden fro Israel erobrede området.

Syd for Genesaret-søen er Jordan-floden hårdt ramt af tørke, og den består primært af saltholdigt vand og flydende affald. Ferskvandet pumpes ud længere oppe ad floden.

Pilgrimme besøger stedet, hvor man mener, Jesus blev døbt, og hvor israelsk grænsepoliti (forrest) nu står vagt. På den jordanske side ligger et turistcenter og flere kirker.

Russiske pilgrimme trodser det forurenede vand i deres søgen efter åndelig velsignelse tæt ved stedet, hvor Jesus blev døbt i Jordan-floden.

Israels livslinje, det Nationale Vandtransportør, har leveret vand fra Genesaret sø til gårde og byer siden 1964. Med pres fra Jordan og en rekordlav vandstand i Genesaret sø, er Israel nu tvunget til at finde alternative kilder.

Sommer tordenvejr er en velsignelse for palæstinensiske fårehyrder tæt ved Betlehem, hvor der i seks år har været tørke og israelske blokeringer af grundvandskilder.

En hed vind blæser igennem et palæstinensisk glashus i Auja i Vestbredden, forladt på grund af vandmangel. Selvom byen sidder på et stort grundvandsreservoir er det umuligt at grave en brønd, der er dyb nok til at nå ned til vandet, fordi Israel nægter at give tilladelse.

Thailandske arbejdere, som er godt beskyttet mod solen, plukker bananer i en israelsk kibbutz i Jordan-dalen. Bananer er en indbringende handelsvare, men de skal have mindst otte gange så meget vand som tomater. “Det er helt tosset i en ørken,” siger Gidon Bromberg fra Friends of the Earth Middle East.

Israelske bosættelser på Vestbredden er forsynet med vand af Mekorot, landets nationale vandmyndighed. Vandet kommer fra dybe brønde, der tapper grundvandsmagasiner under de besatte palæstinensiske områder. Bosættelserne bruger langt mere vand per indbygger end deres palæstinensiske landsbyer i nærheden.

Følelserne går højt nær landsbyen Auja, når israelske bosættere og lokale palæstinensere diskuterer ejendomsretten til jorden – og vandet. Aujas eneste kanal med vand til landbruget tørrer ud hver sommer.

Ørkenen i Jordan, syd for Det Døde Hav, viser konsekvenserne af en faldende vandstand. Saltdepoterne lige under jorden bliver ødelagt, hvilket skaber synkhuller. Siden vandstanden i Det Døde Hav begyndte at falde i 1970erne, er der kommet mere end 3000 synkhuller i Israel og Jordan.

To piger fra en landsby på Vestbredden lader drømmene flyde, mens de køler af i Det Døde Havs salte vand. Indsøens vigtigste kilde til vand, Jordan-floden, er blevet drænet for over 90 % af sit vand, og vandspejlet i Det Døde Hav er faldet omkring 21 m siden 1978.

Måske er du interesseret i ...

Læs også