Blodtrykket stiger

Lorena Olivas Reyes er sygeplejerske på lægeklinikken i byen San Rafael. Hun er 35 år, halvt tarahumara, og hun fortæller, at hendes tarahumara-patienter er så chabochifiseret – eller chabochiado – at hun ikke behøver at opfinde en ny rarámuri-oversættelse for udtrykket “højt blodtryk”, der ikke findes på rarámuri. Hun kan sagtens bruge de spanske ord, når hun skal forklare sine patienter, at de ligesom chabochierne er begyndt at lide af alta presión. Lorena har høje, markerede kindben og tykt taljelangt, sort hår, der er samlet i en knold i nakken, når hun er på arbejde i San Rafael.

29. oktober 2009

Lorena Olivas Reyes er sygeplejerske på lægeklinikken i byen San Rafael. Hun er 35 år, halvt tarahumara, og hun fortæller, at hendes tarahumara-patienter er så chabochifiseret – eller chabochiado – at hun ikke behøver at opfinde en ny rarámuri-oversættelse for udtrykket “højt blodtryk”, der ikke findes på rarámuri. Hun kan sagtens bruge de spanske ord, når hun skal forklare sine patienter, at de ligesom chabochierne er begyndt at lide af alta presión. Lorena har høje, markerede kindben og tykt taljelangt, sort hår, der er samlet i en knold i nakken, når hun er på arbejde i San Rafael. På klinikken er hun klædt i hvid sygeplejeuniform og bevæger sig effektivt rundt imellem tarahumara-kvinder i lange farvestrålende nederdele.

Lorena flyttede fra sit fødested, en tarahumara-bosættelse kaldet Guagüeyvo, da hun var 13 år gammel. Dengang var der ingen veje, så hun måtte følge stierne, der gik direkte op ad kløftens skråning. Hun blev nødt til at flytte, fordi de næste klassetrin var samlet på en skole, der lå for mange timer borte. End ikke et fodløberbarn ville kunne tilbagelægge den distance dagligt, fortæller Lorena, mens vi sammen med hendes tre sønner kører de fem timer ud til Guagüeyvo for at besøge Lorenas mor.

Måske er du interesseret i ...

Læs også