USAs sidste vilde jaguar fanget på video!

Efter tre års søgen er det lykkedes miljøforkæmpere at fange USAs sidste vilde jaguar - også kendt under navnet El Jefe (spansk for 'Chefen'). Se de fantastiske optagelser her!

9. februar 2016 af Brian Handwerk, National Geographic News

Jaguar fanget på video i Arizona SE HER: Optagelser fra vildtkameraer i bjergene ved Tucson i Arizona, afslører en vild jaguar, som forskere har ledt efter i tre år. Video: Conservation CATalyst & Center for Biological Diversity

El Jefe, som er USAs eneste kendte vilde jaguar, har fået sin filmdebut.

Flere hundrede stillbilleder er dog taget af hanjaguaren ved hjælp af fotofælder gennem de sidste tre år. El Jefe fik sit navn efter en landsdækkende konkurence blandt skolebørn i 2015.

En vild jaguar er ekstremt sjælden i USA i dag, mens besøg var almindelige i 1800-tallet, da de store katte ofte strejfede ind over grænsen fra Mexico. Kvægbønder og landbrug endte med at presse jaguaren helt ud, og de sidste blev skudt i 1960erne. Nu er jaguaren totalfredet.

Jaguarer er siden 1996 jævnligt blevet spottet i Arizona og New Mexico. Specialister mener der har været tale om blot fire til fem individer, alle hanner.

“Store eventyrere” Jaguarer på strejftogt som El Jefe menes at komme fra den nærmeste ynglende bestand, godt 200 kilometer sydpå i Sonora i Mexico.

Hanner forlader tidligt moderen i deres søgen efter egne jagtmarker. Da hunner oftest bliver hvor de føler sig trygge, vil en ny bestand af jaguarer få mere end svært ved at etablere sig i USA.

SE MERE: Jaguar overfalder krokodille!

Måske vil flere eventyrlystne hanner bevæge sig ind i det 3.100 kvadratkilometer store område i Arizona og New Mexico, hvor jaguarer mere eller mindre frit kan færdes.

Indtil da råder kun én vild jaguar over USA, nemlig El Jefe - Chefen.

LÆS MERE: Jaguar overfalder intetanende krokodille!

Måske er du interesseret i ...

Læs også