Sjældne billeder: Sneleoparder fanget i kamerafælde

Sneleoparden, et udryddelsestruet kattedyr, er nu helt exceptionelt fotograferet i det nordlige Pakistan.

4. februar 2014 af Angie McPherson daily news

I det nordlige Pakistan har forskere fra Norges universitet for miljø- og biovidenskab som led i en treårig undersøgelse indfanget nogle af den sjældne og sky snelopard i en kamerafælde. Den vigtigste samarbejdspartner i undersøgelsen er Pakistans støtteorganisation for sneleoparder.

Med kun et halvt år tilbage af undersøgelsen har forskerne offentliggjort en rapport om deres brug af kamerafælder i det videnskabelige tidsskrift Methods in Ecology and Evolution.

Sneleoparden (Panthera uncia), der lever i Centralasiens snedækkede bjergområder, er kendt som "grå spøgelser" eller "spøgelseskatte", fordi de ofte gemmer sig for mennesker og andre dyr. Forsker Richard Bischof håber imidlertid med undersøgelsen at kunne kaste mere lys på en sneleopard ved hjælp af ikke-indgribende metoder som fotografering og undersøgelse af sneleopardernes efterladenskaber.

"Man kan hente en masse information i disse billeder, bl.a. oplysninger om udbredelse og adfærd," siger Richard Bischof.

Individuelle pelsmønstre hos de plettede sneleoparder gør det muligt at identificere enkeltindivider og anslå størrelsen af bestandene.

Det skønnes, at der lever mellem 4000 og 6500 sneleoparder i naturen, og naturbeskyttelsesorganisationen International Union for Conservation of Nature anser arten for at være truet. Det er årsagen til, at zoologer og andre eksperter i store kattedyr studerer sneleoparderne. Håbet er, at en større viden kan være med til at forhindre en udryddelse af arten.

Sneleopard indfanget af kameraer

Fotografering af sneleoparder har tidligere været emne for adskillige NG-artikler. I november 1971 bragte National Geographic de første billeder taget af sneleoparder i naturen - ligeledes i Pakistan. Artiklen, som havde overskriften "Truede spøgelser i Asiens bjerge", fulgte den kendte zoolog og fotograf George Schaller i hans bestræbelser på at fotografere det sagnomspundne kattedyr. I dag, over 40 år senere, er det ikke blevet meget lettere at indfange kattedyrene med kameraet.

"Vi arbejder i meget afsidesliggende områder og i stor højde og uvejsomt terræn. Det giver en masse udfordringer, men gør også vores arbejde til et fantastisk eventyr. Ved hjælp af ikke-indgribende metoder som kamerafælder og DNA-analyse af dyrenes efterladenskaber kan vi studere de gådefulde kødædere i deres eget bjergmiljø," siger Robert Bischof.

Projektet ville ikke være muligt uden støtte fra lokalsamfund og organisationer til beskyttelse af de vilde dyr og naturen.

"Frem for alt arbejder jeg sammen med et hold dygtige pakistanske biologer, som i dag er eksperter i at indfange kødædende dyr med kamerafælder."

Holdet har fundet ud af, at hvis de anbringer kameraerne tilfældige steder, er der kun en ringe chance for at indfange sneleoparderne med linsen.

"Når vi finder tegn på kødædere som f.eks. spor i sneen, studerer vi de nærmeste omgivelser for at øge vores chance for at indfange dyrene fotografisk," siger Robert Bischof.

Det lykkedes holdet at få de enestående billeder i kassen ved at anbringe kameraer langs de ruter, som omstrejfende sneleoparder følger.

"Vi bruger digitalkameraer med bevægelsesføler og infrarød blitz, så vi kan tage billeder både dag og nat. Andre sætter ofte kamerafælder op i træer, men der er ingen træer i så stor højde. I stedet gør vi kameraerne fast til stålstænger."

Den sneleopard, der er vist i billedserien, "så stangen med kameraet, gik lige hen til den, kiggede ind i kameraet og gik derefter forbi det".

Sneleopard-lorte giver data

Richard Bischof og hans kolleger har også indsamlet sneleopardernes efterladenskaber med henblik på DNA-undersøgelse. Dataene vil afsløre mere om dyrenes tilstand og forhold til det omgivende miljø i deres leveområder.

"Jeg indrømmer, at et foto af en sneleopard har større æstetisk værdi end en lort. Men ved hjælp af genetiske metoder kan vi uddrage en masse information af efterladenskaberne, heriblandt dyrets art og køn, dets individuelle kendetegn og sågar dets kost. Ved at kombinere kamerafælder med genetiske prøver kan vi danne os et bedre billede af, hvordan kødæderne vekselvirker med det omgivende miljø i det undersøgte område."

"Fotos af vilde dyr taget med kamerafælder appellerer til folks fantasi. Det er i sig selv værdifuldt, fordi det kan være med til at skabe større opmærksomhed. For økologer, der studerer vilde dyr, er kamerafælder og andre ikke-indgribende metoder værdifulde kilder til oplysninger, der kan give os større viden om leveområderne i naturen og i sidste ende også hjælpe os med at bevare sjældne vilde dyrearter."

Måske er du interesseret i ...

Læs også