Løver nærmer sig udryddelse i Vestafrika

Løverne risikerer snart at forsvinde helt fra Vestafrika, medmindre indsatsen for naturbeskyttelse bliver øget. Det spår en ny undersøgelse.

13. januar 2014 af Brian Clark Howard - daily news

Løver var engang udbredte fra Senegal til Nigeria, en afstand på over 2400 km. Ifølge den nye undersøgelse, er der skønsmæssigt kun 250 voksne løver tilbage, som optager mindre end én pct. af det historiske udbredelsesområde. Løverne udgør fire separate bestande, en i Senegal, to i Nigeria og en fjerde i grænseområdet mellem Benin, Niger og Burkina Faso. Kun den sidstnævnte bestand tæller over 50 løver.

”Der var faktisk ingen, der vidste, at situationen for løverne var så alvorlig i Vestafrika,” siger en af forfatterne til rapporten, Philipp Henschel, til National Geographic. Han er undersøgelseskoordinator for naturbeskyttelsesgruppen Panthera for store kattedyr og er stationeret i Gabon. ”I mange lande var det ukendt, at der er så få løver i disse områder, fordi der ikke havde været penge til at gennemføre undersøgelser.”

”Alle disse områder har stadig brugbare, intakte levesteder for løver, så vi troede, at de alle ville indeholde løver,” siger Henschel. ”Men i stedet fandt vi kun fire adskilte og stærkt truede bestande.”

En selvstændig underart?

Taksonomien for den vestafrikanske løve er netop nu ved at blive vurderet af Den Internationale Organisation for Naturbeskyttelse (IUCN). Nyere genetiske undersøgelser tyder på, at den måske er en selvstændig underart til de mere velkendte løver i det sydlige og østlige Afrika, hvis antal menes at være under 35.000. Henschel siger, at han går ind for at udnævne en ny underart. Den vil formentlig få status som ”kritisk truet”, hvilket vil give basis for mere international støtte til naturbeskyttelsesarbejdet, siger han.

Vestafrikanske løver er spinklere bygget end løverne i Øst- og Sydafrika. De ser ud til at have længere ben, og hannerne har tyndere manker.

”Løverne i Vestafrika er genetisk mere forskellige fra løver i Øst- og Sydafrika, end sibiriske tigre er fra indiske tigre,” siger Hans de longh, der er løveforsker fra Leiden universitet i Holland og ikke har medvirket i den nye undersøgelse. Vestafrikanske løver har tilsyneladende større lighed med de uddøde ”Barbary-løver”, der engang levede i Nordafrika og med de sidste asiatiske løver, der har overlevet i Indien, siger Philipp Henschel.

Vestafrikanske løver lever desuden i meget mindre flokke. ”I Øst- og Sydafrika kan flokke tælle op til 40 individer, men i Vestafrika består en flok normalt af en han, en til to hunner og deres endnu afhængige afkom,” siger Henschel.

Vestafrika er mere udsat for skovfældning end resten af kontinentet. Tidligere strejfede løverne rundt i de tætte skove, men de senere år har de stort set været henvist til mere åbne skovområder og savannelignende arealer i beskyttede områder. Generelt er jorden dårligere, og der er mindre bytte i den vestlige del af Afrika, ”hvilket sandsynligvis forklarer de mindre flokstørrelser,” siger Philipp Henschel.

Trusler mod den vestafrikanske løve

Løvens historiske udbredelsesområde i Vestafrika er blevet reduceret drastisk på grund af store ændringer i udnyttelsen af jorden, siger Henschel. Da folk begyndte at dyrke landbrug, fælde træer og jage de vilde dyr, havde de store kattedyr kun få steder at søge hen. De små ”øer” af beskyttet natur blev deres eneste håb.

Men det seneste par år er løverne i disse beskyttede naturområder blevet dræbt af lokale som gengæld for, at løverne har gjort indhug i deres husdyrbestande. Et endnu større problem, siger Philipp Henschel, er krybskytteri rettet mod løvernes byttedyr, som bliver solgt på lokale markeder. Den pressede økonomi i området og overfiskeri i havet ud for kysten har i stigende grad ført til, at den sultne del af befolkningen jager dyr i beskyttede områder.

”Kød fra vilde dyr er blevet så efterspurgt, at det er ved at brede sig internationalt,” siger Henschel. ”I Burkina Faso så vi krybskytter, der kom fra Nigeria 160 km væk for at skyde store dyr og køre dem over grænsen i pickupper.

Naturparker i Vestafrika har ganske enkelt ikke haft ressourcer til at forhindre gengældelsesdrab eller krybskytteri, siger Henschel. ”Da vi kiggede på de 21 regulerede områder, fandt vi ud af, at seks af dem slet ikke havde noget driftsbudget, og i forhold til de beskyttede områder med store vilde dyr i Syd- og Østafrika lider de alle af mandskabsmangel. Disse områder, der kun er beskyttede på papiret, bliver systematisk ribbet af krybskytter.”

Hans de longh, som har studeret vestafrikanske løver i over 20 år, men endnu ikke har modtaget den nye rapport, siger, ”Jeg kan bekræfte, at situationen ser meget dyster ud. Regionen er i mange år blevet overset med hensyn til naturbeskyttelse, og først de senere år er der blevet sat nogle penge af til formålet.”

Kan de vestafrikanske løver reddes?

De vestafrikanske løvers skæbne vil blive afgjort ”inden for de næste fem år, måske endda før”, siger Philipp Henschel. ”Hvis vi kan finde de nødvendige midler i samarbejde med nationale myndigheder og det internationale samfund, tror jeg, der er håb. Der er engagerede personer til rådighed, men de mangler penge.”

Nøglen til succes på længere sigt vil ifølge Henschel være at supplere støttekronerne til naturbeskyttelse med en alternativ indtægtskilde som for eksempel den naturturisme, der giver milliarder af kroner i indtægt til Syd- og Østafrika hvert år. Vestafrika har ikke tiltrukket mange turister indtil nu, siger Henschel, og ”vestafrikanske regeringer har været tilbageholdende med at investere i deres beskyttede områder, fordi de ikke kan være sikre på en indtægt på kort sigt.”

De longh tilføjer, ”Jeg tror, vejen frem er forbedrede undervisningsprogrammer og uddannelse af lokale vagtfolk.”

”Vestafrikanske løver har deres egne genetiske sekvenser, som ikke findes hos andre løver, heller ikke hos løver i zoologiske haver eller i fangenskab,” siger Christine Breitenmoser, der er med i ledelsen af en specialistgruppe for store kattedyr under IUCN/SCC. ”Hvis vi mister løverne i Vestafrika, mister vi en enestående, lokalt tilpasset bestand, som ikke findes andre steder. Det gør beskyttelsen af dem endnu mere påtrængende.”

Henschel siger, at han er forsigtigt optimistisk. Måske vil Verdensbanken, udenlandske regeringer eller andre internationale instanser blive inspireret til at hjælpe regionen med at udvikle en infrastruktur for ansvarlig turisme, foreslår han.

”I den østligste del af Rusland, klarer sibiriske tigre sig nu bedre takket være de mange penge, der er investeret, fordi alle kender til tigerens status,” siger Philipp Henschel. ”Vi håber at kunne skabe lignende projekter i Vestafrika.”

Om rapporten

Rapporten, som blev offentliggjort 8. januar på den videnskabelige hjemmeside PLOS ONE, præsenterer nogle ”nedslående resultater” af en undersøgelse, som har varet seks år og omfattet 11 lande.

Henschel og hans kolleger har bygget videre på tidligere undersøgelser af forskere fra Duke University i USA. Begge grupper har modtaget støtte til arbejdet via National Geographics projekt for store kattedyr, Big Cats Initiative. Den nye undersøgelse dækker 21 beskyttede områder i 11 vestafrikanske lande.

Måske er du interesseret i ...

Læs også