I naturreservatet Olifants West Conservancy i Sydafrika er flere krybskytter på jagt efter næsehorn blevet anholdt. Politiet har nemlig fået et nyt våben: droner.
I nogle tilfælde er enkelte dyr i en flok udstyret med små radiosendere, som fortæller dronen, hvor flokken er. Desuden er dronen udstyret med programmer med informationer om både dyrenes og krybskytternes typiske adfærd.
På den måde kan dronerne afsøge de mest oplagte buskadser og områder i reservatet, hvor krybskytterne typisk vil befinde sig. Når dronen opdager en krybskytte, filmer den personen og slår alarm.