Elfenben sælger - du gætter ikke hvem køberne er

Nye internationale undersøgelser afslører sandheden bag den globale efterspørgsel på elfenben, og købernes dobbeltmoral viser sig at være ligeså fremtrædende som stødtænderne på en voksen hanelefant.

17. august 2015 af Mark Strauss / National Geographic

Markedet for elfenben er præget af dobbeltmoral

Langt de fleste købere af elfenben siger, at de støtter forbuddet mod den illegale handel. National Geographic og GlobeScan bringer de overraskende og skræmmende selvmodsigelser for dagens lys.

Undersøgelsen er lavet for at forstå, hvorfor folk i USA og Asien fortsat køber elfenben, til trods for års arbejde med at skabe opmæksomhed på, hvordan den illegale handel fører til masseslagtning af elefanter.

Tragedien synes dog ikke at påvirke unge købere med lav- og mellemindkomst, som med ”det hvide guld” vil få et image, der udstråler velfærd og social status.

Er vi generationen, som udrydder elefanterne?

“Der er en tydelig modsætning blandt folk som siger, jeg vil købe det og jeg støtter strengere regler mod handlen”, fortæller Terry Garcia, som er videnskabelig chef hos National Geographic. “Det er en rationalisering; de har skabt argumenter i deres tankegang, som overbeviser dem om, at købene ingen skade gør”.

Købere af elfenben er generelt imod dyremishandling, men under en tredjedel mener ikke, at elefanter er truede, eller at de små køb påvirker bestandene.

Holdninger blandt mulige købere

NG STAFF SOURCE: NG, GLOBESCAN

I USA og Filippinerne forsvinder bekymringerne for elefanternes fremtid med troen på, at regeringerne i sidste ende forhindrer udryddelse. Vietnameserne mener derimod, at de bør købe så meget elfenben så hurtigt som muligt, mens der stadig er noget at få. Så længe der er efterspørgsel på elfenben, vil nogen sælge det. Og så længe det er til salg, bliver det købt.

”Vi skal fokusere på, hvordan efterspørgslen kan mindskes”, fortæller Garcia. Sagt med andre ord: ”Hvordan gør vi det uacceptabelt og ikke-cool at købe elfenben?”

Markedskræfter

Handel med elfenben blev forbudt i 1989, da bestanden på et årti var halveret til godt 600.000 elefanter. Men siden 2007 er handlen tilbage. Nærmest lovligt.

Hvordan? Fordi mange afrikanske lande fik særlig tilladelse til at sælge elfenben konfiskeret fra krybskytter. To af de største markeder er USA og Kina, som begge tillader begrænset salg af elfenben under særlige forbehold. Det positive er, at nye love, hvis de godkendes, kraftigt vil reducere mængden af elfenben i omløb.

De dårlige nyheder er, at ligesom med narkotika, hvis der er købere, er der sælgere. Derfor undersøgte GlobeScan, hvem der køber elfenben og hvorfor.

Otte måneder med interviews og fokusgrupper i de fem lande mest belastet af den illegale handel lå til grundlag: Kina, Thailand, Vietnam, Filippinerne og USA.

Resultaterne viste, at 22% er “sandsynlige købere” – folk der forventer at købe elfenben indenfor de næste tre år, og som har råd. Yderligere 28% var “risikokøbere”, som ville købe elfenben, hvis de havde pengene. Da middelklasserne i nogle af landene vokser, kan denne gruppe nemt blive “sandsynlige købere”.

Køberne i de fem lande har det til fælles, at de anser elfenben som “den perfekte gave”, som samtidig er sjælden, værdifuld, smuk, eksotisk og lykkebringende. Mærkater, som blot leder til flere slagtede elefanter.

De unge mennesker er uoplyste omkring elfenben

Undersøgelsen har også vist, at det er nødvendigt at komme ind i hovedet på målgruppen af potentielle købere af elfenben. Især unge mennesker.

På samme måde som amerikanske anti-rygningskampagner med de rigtige budskaber har været effektive, tror folkene bag undersøgelsen på, at trenden har en chance for at vende.

En af strategierne er at forklare, hvordan mange penge fra den illegale handel ender hos kriminelle organisationer og terrorgrupper.

“Det overraskede mig, at størstedelen af potentielle købere er unge mennesker”, siger John Calvelli, fra Wildlife Conservation Society. “Men det bringer også håb, fordi ungdommen i dag er velorienteret via internettet, og jeg tror, at vi kan påvirke dem positivt på mange områder”.

Talspersoner skal skabe tillid

Skal budskabet trænge ind, kræves også de rigtige talspersoner. Som for eksempel i Japan, hvor efterspørgslen i 1980'erne faldt kraftigt, da landets kronprins talte imod den illegale handel.

National Geographic og GlobeScan har set næmere på, hvem den almindelige befolkning anser for mest tillidsvækkende, når emnet er handel med elfenben. Top tre listen er non-profit miljøorganisationer, videnskabsfolk og akademikere samt familie og venner.

Vejen frem går ifølge Calvelli fra person til person. En ven fortæller en anden, at det ikke er cool at købe elfenben.

I 1989 udtalte Kenyas præsident Daniel Moi, “at for at stoppe krybskytten, må smugleren også stoppes. Og for at stoppe mellemhandleren, må køberen i sidste ende overbevises om ikke at købe elfenben”.

Måske er du interesseret i ...

Læs også