Spiser isbjørne æg for at overleve?

Isbjørne, der er tvunget tidligere på land som følge af global opvarmning, finder næringsrige delikatesser på landjorden i form af gåseæg, siger eksperter.

9. november 2010 af Ker Than, National Geographic News

Isbjørne har muligvis sat æg fra snegæs på menuen for at overleve i de arktiske områder, hvor havisen smelter på grund af global opvarmning, siger forskere.

Isbjørne jager normalt sæler ude på havet og vender tilbage til landjorden, når forårstemperaturerne smelter de isflager, som bjørnene bruger til at hvile sig på. Klimaforandring har imidlertid fået havisen til at smelte tidligere år for år, og det har tvunget isbjørnene til at gå tidligere på land.

I en tidligere undersøgelse har biolog Robert Rockwell og hans kollega Linda Gormezano påvist, at isbjørne i Hudson Bay i Canada vender tilbage til land omkring to uger tidligere, end de har gjort før – hen mod slutningen af juni i stedet for i midten af juli.

Den tidlige ankomst betyder, at bjørnene vender tilbage til landjorden omkring det tidspunkt, hvor redeliggende snegæs i Hudson Bay udruger deres æg.

Normalt er æg fra snegæs mest føde for kjover og polarræve. Men isbjørne er kendt for deres glubende appetit: En isbjørn holdt angivelig et "gåseæg-orgie", siger Robert Rockwell, og åd over 800 æg på fire dage.

Beretninger som denne har gjort nogle forskere bekymrede for, om isbjørne kan gøre kraftige indhug i eller udslette bestande af redeliggende snegæs.

Men ved hjælp af ny forskning, der er offentliggjort fornylig i tidsskriftet Oikos, viser Robert Rockwell og hans hold, at den nuværende rigelige bestand af snegæs ikke er truet af bjørnene. Derimod kan æggene være en værdifuld ekstra fødekilde, når isbjørnene tvinges til at afslutte deres sæljagt tidligt.

Ikke alene er æg fra snegæs omkring dobbelt så store som hønseæg, de indeholder også meget mere næring, siger Robert Rockwell, der er tilknyttet som forsker på USA's naturhistoriske museum og desuden er professor på City University i New York.

At nedsvælge et gåseæg er som at "spise et kvart pund smør", siger han. Robert Rockwell anslår, at hvis en isbjørn spiser omkring 88 æg fra snegæs, indtager den en kaloriemængde, der svarer til en sæl.

Bjørne og gæs "rammer somme tider forbi hinanden"

Snegæs er trækfugle, der tilbringer deres vintre i varmere dele af Nordamerika. Fuglene ankommer typisk til de arktiske områder for at yngle omkring slutningen af maj og bliver der august med.

Millioner af snegæs ankommer hvert år til Canada for at yngle, og hver redeliggende hun lægger i gennemsnit fire æg.

Snegæs betragtes på nuværende tidspunkt som en art, der ifølge naturbevaringsorganisationen International Union for Conservation of Nature på ingen måde er truet, fordi de har et stort udbredelsesområde og en stor global bestand, der tilsyneladende er voksende.

Roberts Rockwells første forskningsresultater tydede på, at isbjørne var ved at udvikle en bekymrende appetit på deres nye fødekilde. Biologen havde sågar hørt meldinger om nogle bjørne, der var kommet i land, før havisen smeltede, for at proppe sig med gåseæg.

Den nye undersøgelse peger imidlertid på, at fuglene kan føle sig helt trygge.

Ved hjælp af historiske optegnelser har Robert Rockwell og hans kolleger simuleret tidsforløbet for fire begivenheder, der indtræffer i løbet af det arktiske forår: havisens opbrud, isbjørnenes vandring ind mod land, snegæssenes vandring nordpå og æglægningen.

Resultaterne viste, at selv om de to arters tid på land i stigende grad vil overlappe i takt med, at den globale opvarmning fortsætter, vil der altid være "forbiere" – år hvor bjørnene rammer lige ved siden af de redeliggende gæs.

"Det er en helt naturlig variation [i klimaet]," siger Robert Rockwell. "Det kræver kun, at der en gang imellem er et enkelt år uden sammenfald for, at gåsebestanden kan rette sig selv op."

Isbjørne forventes at komme endnu tidligere på land de kommende år, så gåseæg kan få stigende betydning som en vigtig fødekilde for dem.

"Bjørne er bjørne," siger Robert Rockwell. "Når først de finder en fødekilde, udnytter de den også."

Måske er du interesseret i ...

Læs også