VIDEO: Se stor alligator æde lille alligator

Kannibalistisk alligator fanget på video i Florida med munden fuld af - ja, alligator. I følge eksperter æder alligatorer sjældent hinanden, men når chancen byder sig, klapper kæberne.

18. april 2016 af Brian Clark Howard

Alligatoren med smag for egne artsfæller, som blev filmet af Alex Figueroa den 13. april i Florida, var angiveligt mindst 3,5 meter lang. Hanner kan blive op til en meter længere og veje mere end 450 kilo, hunnerne en smule mindre.

Kannibalisme blandt alligatorer er sjælden, siger krokodilleekspert Christopher Brochu fra University of Iowa. Og tilføjer:

"En alligator æder hvad den finder - alt den kan gabe over bliver slugt".

Små alligatorer lever livet farligt

Den lille alligator var muligvis allerede død før den endte som frokost for den store.

Eller også var optrinnet resultatet af en kamp mellem de to krybdyr. Jagt på artsfæller opstår i blandt.

Helt små alligatorer lever livet farligt. Rovdyr som store fisk, hejrer og vaskebjørne er altid på lur, så ungerne lærer at være på vagt.

Blandt visse krokodillearter tager de voksne forældreopgaven alvorligt for en stund, men når ungerne overlades til sig selv, skal de tage sig i agt, også for familien.

Særligt de voksne hanner kan være en trussel for de små, når de gennem parringssæsonen fra marts til juni er ekstra aggressive og skal afmærke territoriet.

Farme beskytter alligatorerne

Den amerikanske alligator (Alligator mississippiensis) trives i dag efter at have være truet af illegal jagt gennem årtier.

Lovgivning og alligatorfarme beskytter dyrene og imødeser samtidig efterspørgslen på kød til restauranter samt skind til tasker, bælter og støvler.

Så selv om alligatorer sommetider æder hinanden, tegner deres overlevelse fint. Ikke mindst i Florida og Louisiana hvor de nyder godt af ferskvandsfloder, søer og sumpe.

Måske er du interesseret i ...

Læs også