VIDEO: Leguan sender fjenderne retur med blod fra øjnene

Når tudseleguanen føler sig truet, stikker den ikke halen mellem benene. Den tager sigte og skyder tykke blodstråler ud fra øjnene for at forvirre sine fjender.

6. april 2016 af Andreas Ebbesen Jensen
> [This Lizard Shoots Blood From Its Eyes](https://www.facebook.com/natgeo/videos/10153541693008951/) > > Watch: When threatened by predators, the short-horned lizard employs a unique—and terrifying—defense tactic. http://on.natgeo.com/1PPbZGO > > Opslået af [National Geographic](https://www.facebook.com/natgeo/) på 2\. april 2016

Angreb er som bekendt det bedste forsvar. Og det gælder især i dyrenes verden, hvor det at slå først kan betyde forskellen mellem liv og død.

En af de mest bizarre forsvarsmekanismer tilhører tudseleguanen. Den lille øgle tager nemlig ikke benene på nakken, når den står ansigt til ansigt med en sulten ræv eller prærieulv.

I stedet skyder den en stråle af blod ud af nogle små åbninger i øjnene med kurs mod fjendens ansigt.

Blodigt øje er sidste bastion

Tilsyneladende har blodet en grim smag, for det angribende rovdyr slipper omgående den blodsprøjtende leguan og forsøger ihærdigt at spytte blodet ud af munden.

Det blodige skyts er tredje og sidste bastion i tudseleguanens forsvar. Før den lille øgle ser rødt, prøver den at gøre sig usynlig ved hjælp af sine brunlige farver.

Hvis leguanen alligevel bliver opdaget, puster den sin krop op som en pigget ballon og udstøder en serie hidsige lyde i et forsøg på at skræmme fjenden væk.

Måske er du interesseret i ...

Læs også