Naturlige instinkter: Corroboree-frøen

Han bygger en hyggelig elskovsrede til hende. Han bejler til hende med lange serenader. Og han passer ungerne. Denne lille fyr på kun 2,5 cm er så godt et parti, at damerne står i kø for at lægge hans æg.

26. november 2014

Corroboree-frøen parrer sig for overlevelse

Corroboree-frøen (Pseudophryne corroboree) er en af Australiens mest truede padder, og jo mere den parrer sig, jo større er chancen for, at arten overlever.

En serenade for livet

I begyndelsen af parringssæsonen bruger hannen sine bagben til at forme mos til en hule i nærheden af et vandhul. Så bryder han ud i et parringskald, som ikke stopper, før en hun gør sin entre i reden. Hun lægger 15-38 æg, som han gyder sin sperm ud over.

Så smutter hun, mens han bliver i reden. Han fortsætter med parringsserenaden hele sæsonen og tiltrækker op til 10 hunner, hvis æg han befrugter. Så bliver han i reden i 6-8 uger, indtil den oversvømmes af efterårs- eller vinterregn, hvor æggene klækkes, og haletudserne myldrer ud.

Tørke truer frøen

Tørke kan udtørre vandhullerne, hvor haletudserne gennemgår forvandlingen til padder. Skovbrande ødelægger levesteder, og chytridsvampen, der rammer mange paddearter, kan dræbe corroboree- frøen, før den bliver kønsmoden.

I dag er der omkring 50 individer i naturen. Men Melbourne Zoo og Sidneys Taronga Zoo lægger som del af et avlsprogram hundredvis af æg i reder i 2014 i håb om, at vi også i fremtiden kan nyde de små bejleres serenadesang.

Corroboree-frøen

Levested: Subalpine regioner i Australiens Kosciuszko National Park

Status: Kritisk truet

Fakta: Frøen udskiller alkaloider fra huden, der er giftige for rovdyr.

Måske er du interesseret i ...

Læs også