Krokodille angriber elefant

I et usædvanligt bagholdsangreb bider en afrikansk nilkrokodille sig fast i en elefants snabel ved et vandhul i Afrika. Se, hvilket dyr der overlever.

15. november 2010 af Brian Handwerk, National Geographic News

En rutinemæssig tur til vandhullet resulterede fornylig i en kamp på liv og død for et par afrikanske elefanter, da de blev angrebet af en sulten afrikansk nilkrokodille (billedet).

Turist Martin Nyfeler fra Kloten i Schweiz indfangede det dramatiske møde med sit kamera under et besøg i Zambias South Luangwa Nationalpark i slutningen af september.

"Vi så en elefantmor og dens unge ved vandhullet og sagde [til guiderne], det kan blive et sødt billede, lad os gøre et stop her," siger Martin Nyfeler til National Geographic News.

"Og pludselig sprang krokodillen frem. Hele forløbet tog måske 15 sekunder."

"Selv når bliver større, består deres kost mest af fisk eller mindre dyr," siger Jason Bell, der er assisterende leder af afdelingen for reptiler og amfibier i Philadelphia Zoo i USA.

"Men de er også opportunistiske rovdyr, der gerne venter på, at der kommer noget ned til vandkanten for at drikke," siger han. "Det er sket, at de har taget unge flodheste eller kafferbøfler. Selv så store dyr kan de trække ned i vandet."

Men selv for den frygtindgydende nilkrokodille er det ingen let sag at nedlægge en elefant – og det tyder på, at bagholdsangrebet måske er sket i desperation eller simpelthen ved en fejltagelse, siger Don Boyer, der er ledende herpetolog i San Diego Zoo i USA.

"Rovdyr kan godt lave fejltagelser," siger Don Boyer. "De kan gå løs på noget og så sige, ups, det var vist lidt for stor en mundfuld."

Måske er du interesseret i ...

Læs også