Kæmpeøgle er bygget til at dræbe

Kæmpeøglen varanen giver Hollywoods værste monstre kamp til stregen. Læs om det fascinerende rovdyr, der ikke er bleg for at sætte tænderne i sine artsfæller.

20. januar 2016 af Nadia Deleuran

Kæmpeøgler har spredt skræk og rædsel på biograflærredet i film som 'Jurassic Park' og 'Godzilla'.

Men virkelighedens kødædende reptiler er mindst lige så skræmmende som Hollywoods fantasimonstre.

Tag nu bare varanen, der på billedet øverst i artiklen ses slænge sig op af en husvæg i Australien.

Kannibalistisk Kæmpeøgle

Den frygtindgydende kæmpeøgle, der lever i det meste af Afrika, Sydasien, Sydøstasien, Ny Guinea og Australien, er en nådesløs dræber, som ikke er bleg for at sætte tænderne i sine egne.

Reptiler og fugle bliver slugt hele af det skræmmende rovdyr, der bruger giften fra sine giftkirtler i underkæben til at dræbe sit bytte.

Varanen kan blive helt op til 2 meter lang og er i besiddelse af en kraftig nakke og krop, der vil gøre selv den største bodybuilder grøn af misundelse.

Varanens superkræfter Varanen har lange og meget stærke kløer, som den bruger til at klatre op og hægte sig fast i træerne med.

Og har den først udset dig som sit bytte, er det med at få benene på nakken. Den smidige øgle kan nemlig spurte med op til 20 kilometer i timen.

Når varanen en sjælden gang føler sig truet, slår den kraftigt med sin hale og hvæser højt for at skræmme potentielle fjender væk.

Kampglad øgle

Varanen er en kampglad øgle, der ikke er bleg for at udfordre andre hanner i voldsomme brydekampe om hunnens gunst.

Få selv syn for sagen i videoen herunder:

Måske er du interesseret i ...

Læs også