Suppeskildpadder, der er blevet fanget, slæbes efter en fiskerbåd ud for Brasilien. Over 90 % af verdens fiskere udfører deres arbejde under lokale, begrænsede forhold, men forskere har ingen anelse om, hvilken andel af bifangsten af havskildpadder, småfiskeriet tegner sig for.

Galleri: Padder i net

Millioner af havskildpadder bliver dræbt i forbindelse med fiskeri.

19. april 2010

Millioner af havskildpadder bliver dræbt i forbindelse med fiskeri. Foto: Projeto Tamar Brazil, Image Bank.

Kæberne er stadig fast lukkede om fisken hos denne karette, der er blevet fanget, mens den forsynede sig på et gællenet ud for Brasilien. Gællenet er næsten usynlige net med masker, der svarer i størrelse til den ønskede fangst. “Havskildpadder har ikke noget bakgear, så når de rammer det og prøver at komme væk, padler de bare endnu hurtigere ind i det,” siger undersøgelsesleder Bryan Wallace.

Gællenet som det, der har fanget denne suppeskildpadde, ser ud til at medføre flere døde havskildpadder end langliner og trawl. Langliner er flydende liner, der kan være flere kilometer lange og have tusindvis af kroge med madding, mens trawl er poseformede net, der trækkes hen over bunden. Mange trawl har “turtle excluder devices” (TED), en slags kattelemme, der tillader skildpadder og store havpattedyr at undslippe.

Mange havskildpadder, der drukner i fiskenet, skæres fri og skylles i land som denne skildpadde på et arkivfoto fra Brasilien. Småfiskere er dem, der har mindst plads i deres både – eller tid – til at befri fangne skildpadder. “Forestil dig, at du er en lille fisker, og dit gællenet skaffer dig mad på bordet, og en stor læderskildpadde bliver fanget og viklet ind i nettet – så sætter du livet på spil, hvis du prøver at befri skildpadden,” siger Bryan Wallace.

En strandet suppeskildpadde i Brasilien sætter kurs mod havet efter at være blevet befriet fra et net. Havskildpaddeforsker Hoyt Peckham fra Baja California i Mexico opfordrer lokale fiskere til at bytte deres gællenet – der typisk bruges til at fange laks, torsk og sardiner – til udstyr med krog og line.

På et udateret foto kæmper en læderskildpadde, der er fanget af en vildfaren krog i luffen, for at slippe fri af en langline ud for Brasilien. “Læderskildpadder bliver ikke ret tit fanget med krog i munden,” siger undersøgelsesleder Bryan Wallace. Læderskildpadder foretrækker gopler og “går normalt ikke efter maddingen” på langlinekroge. Andre arter såsom den uægte karette ud for det sydøstlige USA bliver tiltrukket af maddingen på langliner.

Suppeskildpadder, der er viklet ind og druknet i et fiskenet ud for Brasiliens kyst.

Måske er du interesseret i ...

Læs også