Jaroslav Flegr

Kattedetektiven Jaroslav Flegr er en af vores udvalgte vovehalse i portrætserien om modige mænd og kvinder, som rykker grænserne på deres felt.

9. januar 2013 af Pat Walters

Jaroslav Flegr opdagede i 1990, at han var smittet med Toxoplasma gondii; en parasit, som typisk lever (og formerer sig) i katte. Den tjekkiske evolutionsbiolog fandt ud af, at parasitten ofte overføres fra kat til menneske via kattebakker eller forurenet vand, men det, der fascinerede ham, var, hvordan den bevæger sig fra kat til kat: Den bruger rotter.

Når en rotte bliver smittet med toksoplasmose, eller haresyge, kaprer parasitten rottens hjerne og gør dyret mere aktivt, mindre risikobevidst og endda seksuelt tiltrukket af lugten af kattetis. Med andre ord: Parasitten gør, at rotten har større risiko for at blive ædt.

Det gav Jaroslav Flegr en kontroversiel tanke, som han besluttede sig for at undersøge: Måske kontrollerede parasitten også hans hjerne? Det viste sig, at han havde ret.

Hvad fik dig til at tro, at parasitten styrede dig?

Jeg mente, det måske kunne forklare en del af min mærkelige adfærd, som ikke er til gavn for mig selv, men derimod for en parasit, som har brug for en ny vært. Jeg kunne finde på at gå over en trafikeret vej uden at springe for livet, når der blev dyttet af mig. Senere fandt jeg ud af, at mennesker, der er smittet med sygdommen, har 2,6 gange større risiko for at komme ud for et trafikuheld.

Så parasitten gør noget ved hjernen, der gør folk dumdristige?

Vi fandt faktisk, at den forsinker menneskers reaktionstid betydeligt, hvilket kan påvirke risikoen for et trafikuheld. Smittede mennesker er også tilbøjelige til at være mindre samvittighedsfulde. Og mandlige smittede opfattede lugten af kattetis som ret behagelig.

Førende forskere har nu godtaget teorien, men først blev den kaldt vanvittig?

Mange mennesker havde svært ved at tro på fænomenet. I starten var det også svært for mig selv at tro, at det, jeg observerede, var reelt nok. Men det er det. Og da parasitten kan være ansvarlig for flere hundrede tusinde dødsfald om året – og måske også for mange tilfælde af skizofreni – er det også vigtigt. Men der er stadig ingen behandling.

Kontroversielle hypoteser er dit varemærke. Hvad består udfordringerne i?

Når jeg sender indlæg til videnskabelige tidsskrifter, bliver de tit afvist af redaktøren. Faren ved at fremsætte interessante påstande – som da jeg sagde, at Darwins teorier ikke er helt korrekte – er, at man ikke bliver anset for en seriøs forsker. Hvis jeg f.eks. studerede molekylær interaktion, ville jeg måske være mere berømt. Men jeg kan lide problemstillinger, ingen andre arbejder med. Og jeg har det rigtig godt med det, jeg laver.

Måske er du interesseret i ...

Læs også