Isbjørne parrer sig med gråbjørne

Inden for de sidste fem år er to særprægede bjørne blevet dræbt af jægere i Canadas polarom­råde: Bjørnene havde hvid pels med brune strøg.

Dna-analyser har bekræftet, at der var tale om krydsninger mellem vildtlevende isbjørne og gråbjørne – hvis udviklingslinjer ellers delte sig for godt 200.000 år siden.

Sytten af den type hybrider er blevet avlet i fangenskab. Klimaforandring lader til at være det, der genforener dem. Men hvor vil det føre hen?

Når naturlige barrierer som havis forsvinder, siger udviklingsbiolog Brendan Kelly, vil 22 arktiske arter være i fare for at undergå hastig hybridisering.

Det kan være dårligt nyt for isbjørne, som har udviklet særlige træk for at tilpasse sig deres ekstreme omgivelser. Hvis de træk går tabt ved krydsningen med gråbjørne, kan det udgøre endnu en trussel for de i forvejen truede isbjørne.

Måske er du interesseret i ...

Læs også