Hvorfor summer myggen?

Har denne summen en funktion, for hvorfor ellers advare ofret om, at den er på vej?

Myggens velkendte summen en sommeraften er et resultat af de smalle vingers lynhurtige vibrationer i luften.

"Larmen" er måske ikke så hensigtsmæssig, når hunmyggen nærmer sig et bytte at suge blod fra, men nye undersøgelser har afsløret, at myg faktisk kan høre hinanden, og at lyden bl.a. har en funktion i deres kærlighedsduet.

Både han- og hunmyg ændrer nemlig den klassiske summen på omkring 400-600 hertz (svingninger pr. sekund) til en fælles frekvens på 1200 hertz, når de nærmer sig hinanden og gør klar til parringen.

Undersøgelser har også vist, at hunmyg, som er blevet befrugtet, viser langt mindre interesse for en hanmygs ivrige summen.

Måske er du interesseret i ...

Læs også