Reimanns slangehalsskildpadde, der stammer fra Ny Guinea, har et 18 cm langt skjold og stærke kæber, der kan knuse snegle, og den har en lugt som et stinkdyr. “Langtfra den kønneste slangehals,” siger en biolog.

Galleri: Stille vandløb

Verdens ferskvandsdyr forsvinder hurtigere end dyr på land eller i havet. Men forsøg med opdræt giver nyt håb.

17. maj 2010

Verdens ferskvandsdyr forsvinder hurtigere end dyr på land eller i havet. Men forsøg med opdræt giver nyt håb. Foto: Joel Sartore

Den kinesiske kæmpesalamander Andrias davidianus er verdens største på op til 180 cm. Den udskiller en fedtet, ildelugtende slim, når den forstyrres, men folk spiser den alligevel og bruger den i naturmedicin.

Brian Lang fra New Mexico Department of Game and Fish holder øje med Socorro isopod, et krebsdyr hvis forfædre tilpassede sig til ferskvand efter havet, der engang dækkede Nordamerika trak sig tilbage 66 millioner år siden. Arten er nu begrænset til to betonbassiner i New Mexico.

Giftmallen Noturus lachneri findes kun i én flod i Arkansas.

Langfinnet hajmalle fra Asien kan nå op på 300 kg, men nu fanges de, før de bliver så store. Fiskeri og dæmninger reducerer bestanden.

Forurening truer ferskvandsmuslingen Cyprogenia stegaria i det sydøstlige USA.

Abrams Creek i staten Tennessee i USA har fået genindført hjemmehørende arter, og de snorklende forskere følger dem. Her leder de under de flade sten efter den 5 cm lange røgfarvede giftmalle.

Den blege stør er en af de fisk, der har overlevet siden dinosaurernes tid, men den har mistet mange af sine levesteder i Missourifloden. Den registrerer sit bytte ved hjælp af moustachelignende hagetråde.

Den hårdføre tudse Incilius coniferus klatrer i træer i bjergområder og lavland fra Nicaragua til Ecuador. Dens store udbredelsesområde er nok medvirkende til, at den holder stand, mens andre padder forsvinder.

Måske er du interesseret i ...

Læs også