Paret holder sammen hele livet

Forskere og akvarie-entusiaster kalder også klovnfiskene for anemonefisk, fordi de ikke kan overleve uden en søanemone at bo i. De giftige nældeceller på anemonernes arme beskytter klovnfisken og dens æg mod ubudne gæster. Det er fortsat et mysterium, hvordan klovnfiskene undgår at blive “brændt” af søanemonen, men måske giver et lag slim, som de små fisk muligvis udvikler efter den første kontakt med fangarmene på en søanemone, beskyttelse. “Slimen forhindrer søanemonen i at affyre sine nældeceller,” fortæller Gerald Allen.

20. september 2010

Forskere og akvarie-entusiaster kalder også klovnfiskene for anemonefisk, fordi de ikke kan overleve uden en søanemone at bo i. De giftige nældeceller på anemonernes arme beskytter klovnfisken og dens æg mod ubudne gæster. Det er fortsat et mysterium, hvordan klovnfiskene undgår at blive “brændt” af søanemonen, men måske giver et lag slim, som de små fisk muligvis udvikler efter den første kontakt med fangarmene på en søanemone, beskyttelse.

“Slimen forhindrer søanemonen i at affyre sine nældeceller,” fortæller Gerald Allen.

“Når en lille anemonefisk bevæger sig ind i en søanemone for første gang, kan man se, at fisken rører forsigtigt ved den. Der skal være kontakt, før den kemiske proces kan gå i gang.”

I kraft af beskyttelsen bliver klovnfisken i realiteten en forlængelse af søanemonen og udgør dermed endnu et forsvarsværk mod søanemoneædende fisk som eksempelvis fanefisk. På den måde hjælper de hinanden.

Klovnfisken lever hele sit liv sammen med sin søanemone og bevæger sig sjældent mere end et par meter væk fra den. Ca. to gange om måneden lægger de æg på det nærmeste hårde underlag, som er skjult af søanemonens kødfulde nedre del, og de beskytter aggressivt de spirende fostre.

Umiddelbart efter en klovnfisk er udklækket, flyder den i en til to uger rundt ved vandoverfladen som en lillebitte, gennemsigtig larve. Derefter bliver den forvandlet til en miniature-klovnfisk på under 1 cm, som bevæger sig ned til koralrevet. Hvis ikke den unge fisk finder en søanemone og tilpasser sig sit nye liv i løbet af få dage, dør den.

Flere end 12 klovnfisk af samme art, lige fra helt unge til kønsmodne voksne på op til 15 cm, kan bo i den samme søanemone. Gerald Allen har set op til 30 klovnfisk bo i et eksemplar af Stichodactyla haddoni. Når de svømmer rundt om søanemonen, fanger de plankton, alger og vandlopper, og klovnfisken gemmer sig ofte i anemonens “skørter”, når større stykker føde skal fortæres. I havet, hvor havaborrer eller muræner er en konstant trussel, bliver klovnfisk sjældent mere end 7 til 10 år gamle, men i fangenskab kan de blive meget ældre. Min nabo har f.eks. en frisk 25-årig, som altid bed mig, da jeg som barn rensede dens akvarium.

Nogle klovnfisk bliver kønsmodne, andre gør ikke. Der hersker et helt fast hierarki blandt søanemonernes beboere, og der er kun plads til ét dominerende par ad gangen. Hunnen er den største i “familien”, efterfulgt af hannen og “teenagerne”. Et kønsmodent par fastholder deres dominans ved at jagte de yngre, så de bliver stressede og har mindre energi til at lede efter føde. “Især i parringstiden jagter det dominerende par også hinanden,” fortæller Gerald Allen. Hunnen husker hannen på, hvem der bestemmer, ved at nappe ham i finnerne.

Mange revfisk kan skifte køn. De fleste, som f.eks. læbefisk og papegøjefisk, skifter fra hun til han. Men klovnfisken er en af de få, som kan skifte fra han til hun. Hvis en dominerende hun dør, bliver den dominerende han derefter til den dominerende hun, og den største af de yngre fisk overtager rollen som dominerende han. Der er endnu ingen, der har identificeret de hormoner, som forårsager den kønsmæssige fleksibilitet. “Det er en rigtig god tilpasningsstrategi, der kan sikre artens overlevelse,” siger Gerald Allen.

“På den måde vil der altid være et ynglende par i en søanemone.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også