Pandekagefisk blandt nyopdagede arter

Fra et menneskestort firben med dobbelt penis til en selvlysende svamp. Se hvilke nye arter, forskerne har udvalgt som de mest spændende i 2010.

27. maj 2011 af Christine Dell'Amore, National Geographic News

Hvert år i maj offentliggør det internationale institut for artsforskning på Arizona State University (ASU) i USA sammen med en international komite af taksonomer en hitliste med 10 udvalgte arter, der formelt er blevet anerkendt i det forgangne år.

Deltagerne fastsætter deres egne kriterier, og udvælgelsen kan ske på baggrund af alt fra specielle egenskaber til mærkværdige navne.

Offentliggørelsen fandt sted 23. maj, fødselsdatoen for Carl von Linné, der for over 250 år siden udviklede det videnskabelige system til klassificering og navngivning af planter, dyr og mineraler.

Den årlige liste understreger, hvor lidt vi ved om Jordens arter, siger Quentin Wheeler, der er direktør for ASU-instituttet.

Indtil nu har videnskaben dokumenteret omkring to millioner arter, men 10 millioner andre kan stadig være ukendte.

"Det er helt til grin at læne sig tilbage og tro, at vi forstår evolutionens historie, hvordan livet er opstået, og hvorfor det er så mangfoldigt, som det er, når vi mangler 80 % af bevismaterialet," siger Quentin Wheeler.

"I virkeligheden har vi kun kradset i overfladen af den fascinerende historie."

Klik på galleri-ikonet til højre for at se billederne af de 10 udvalgte nye arter fra 2010.

Måske er du interesseret i ...

Læs også